For nogle musikelskere begynder musikken med Bach og slutter igen få årtier senere hos Mozart. Således så også blæser-kvintetten Boreas program ud denne onsdag aften, der mellem giganterne også bød på Ibert og Ligeti
Nikolaj von Scholten kæler tonerne ud af sin tværfløjte, der kalder blidt på klarinetten, som svarer. Tonerne er György Ligetis fra hans seks bagateller, og det er Kammermusikforeningen af 1911, der har inviteret til blæserkvintet i Ny Carlsberg Glyptoteket.
Blæserballet blev åbnet med J.S. Bachs præludium og fuga i D-mol, fortolket så tørt og stramt som kun Skandinaviens vejrforpinte musikere kan. Fugatemaet tonede frem uden særligt fremhævede karakteristika og varslede en pæn, men kedsommelig koncert.
Men kvintetten snød - Jacques Iberts 'Trois Pieces Graves' forvandlede det skandinavisk tørre til sydlandsk spræl i et smukt formet nodebillede af fantasier på flugt. Pludselig passede programmet til kulissen, og Glyptotekets gådefulde statuer blev indhyllet i messingblæserens gyldne toner og fagottens stringente skrig i en bølgedal af allegro, andante og allegro scherzando.
György Ligetis bagateller fuldendte musikmaleriet med mere håndfast fortolkede sindbilleder - graciøst, energisk og aggressivt gik kvintetten til nodepartituret og leverede en fuldendt præstation. Levende, minutiøst og ufatteligt smukt samspil af de fem københavnske musikere, der har taget sit græske navn efter Nordenvinden.
Efter pausen satte Mozart punktum - eller det må blive en afsluttende fermat - for det korte program, og Kammermusikforeningens medlemmer kunne opløftede forlade Vilhelm Dahlerups smukke marmortempel og lade sig blæse hjemad af en alt andet end græsk klingende Nordenvind.
