Mehr Nachrichten

 
Theater
Kabale og Kærlighed

Alten Neuheiten finden:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Kabale og Kærlighed
Di 18. März 2003

Kun 11 gange har Schillers borgerlige sørgespil Kabale og Kærlighed fra 1784 været opført på Det Kongelige Teater siden den danske premiere i 1817. Og det er synd. Staffan Valdemar Holm står bag nyopsætningen på Stærekassen, der blandt meget andet afspejler en teori om møbler - at det er i dem, hverdagens virkelige tragedier tager form!

Bachs cellosuite nr. 1 åbner kærlighedskabalen. Musikmester Miller fører buen, alt imens han grubler over, hvordan han får sin eneste datter godt gift - ikke over sin stand, men heller ikke gerne under. Bejlere er der nok af, men pigens hjerte har truffet valget, der er faldet på ministerens søn Ferdinand.

Vi i et lille tysk fyrstedømme i 1700-tallet, hvor adel og borgerskab lever sammen som olie og vand. Men kærligheden er blevet katalysator for de to elementer, der forsøges skilt ad igen af intriger, udtænkt og udført af Søren Sætter-Lassen som hofsnogen Wurm. Familiekabaler må lægges for at undgå social og moralsk infiltration, og desuden har fyrsten en højt estimeret elskerinde, han skal af med, og som derfor tilbydes Ferdinand. Hun er en falden kvinde sammenlignet med musikmesterens jomfru af hjerte og krop, men et godt parti ud fra stamtavle.

Intrigedramaet - fortsat akkompagneret af Bach - opbygges af mange mindre scener, repræsenteret i møbler og skuespillere, der gør sin entré på scenen via store rullebånd. Simple stole for borgerskab, medaillonstole for adel og rokokosofaer i boudoir'et. Hér planlægges kabalerne, hér udleves kærligheden, og hér forsegles skæbnerne. Kirsten Olesen som knejsende aristokrat og forsmået elskerinde og brud personificerer Sturm- und Drangperioden med finesse, hvor hovedrollerne Sonja Richter og Rasmus Botoft har større problemer med deres henholdsvis uskyldige Madonna og rebelsk aristokrat.

Friedrich Schiller selv oplevede under den württembergske hertugs enevælde i 1773 at måtte forlade latinskolen for at pligtuddanne sig som militærlæge. Kun ved at flygte fra hertugen kunne Schiller skabe sin karriere som ønsket. På samme måde flygter også karaktererne i Kabale og Kærlighed fra den fremtid, der er dem bestemt af fyrste og fædre - og nogle søger endda deres tilflugt i døden.