De var sjove, solisterne fra Det Kongelige Kapel og Radiosymfoniorkesteret, da de gav en lille times koncert på Charlottenborg den 29. juli. Stilsikkert og med et ensrettet og gennemøvet - eller gennemprofessionelt - udtryk i fortolkningen pustede de fire musikere liv i oboens nasale lyd
Mesteren J.S. Bach havde et stort antal sønner, hvoraf den yngste, Johann Christian, efter eget udsagn 'smed parykken' og skabte musik, der er en tand mindre tørt end sin fars. Det kunne høres på Charlottenborg under Copenhagen Summer Festival, hvor fire solister - to fra hver af Radiosymfonikerne og Kapellet - opførte stykker af J.C. Bach, Carl Nielsen og Mozart med oboen i centrum.
Og støvet af var musikerne! Strygertrioen ledsaget af Max Artved på obo kastede sig ud i morsomme og levende fortolkninger af værker fra en brydningstid, og programmet var frækt sat sammen med obokvartetter af Bach junior og dennes elev Mozart som sandwichbrød og Nielsens visionære fantasistykker som fyldigt, saftigt mellemkød.
Oboens dragende, men melankolske klang dominerede kvartetterne sammen med Iben Teilmanns bløde bratsch, og de mange variationer over kanonskabelonen flettede et luftigt tæppe af durskalaer, der lagde sig som løv hen over publikum.
Stanimir Todorovs håndfaste cello udgjorde kvartettens bund - en position, han har fortjent qva sin kvalitet, og jeg finder en sandsynlig forklaringen deri, at Todorov er uddannet i Budapest, hvor man øver, til man kan det, og ikke som i de danske symfoniorkestre mellem 8 og 16, fordi fagforeningen har bestemt det!
Ekstranummeret var taget fra Gran Partita KV 361, oprindeligt en blæserkoncert for 13 blæsere, der ad omveje har fundet et nyt udtryk, ny toneart og derfor kan opføres af væsentligt færre musikere - og blev det stilsikkert af de fire kolleger, der fra begyndelse til slut udstrålede en fantastisk nydelse og glæde ved deres hverv.
