Musikhuset i Århus har i denne sæson satset hårdt på operaer. Det begyndte med den meget omtalte og roste opsætning af La Bohéme med store internationale stjerner i hovedrollerne, og den 9. september blev der taget hul på det største værk inden for opera, nemlig Nibelungens ring.
Første del af Nibelungens ring hedder Rhinguldet, og efter at have set den, kan man kun håbe at musikhuset vil tage de øvrige tre operaer med i deres program til næste år. Traditionelt er der ikke indlagt nogen pause i Rhinguldet, men det havde man heldigvis været fornuftige nok til at se bort fra i denne opsætning, for 2½ timers Wagner kan være svært at holde til, selv når opsætningen er så flot som tilfældet var her.
Scenen med de tre Rhindøtre er utroligt flot lavet og man får en klar fornemmelse af at være under vand. Samtlige sangere havde gode og klare stemmer, med undtagelse af Loge som ikke kunne synge helt så klart igennem som de øvrige, men nu er han jo også en hemmelighedsfuld figur. Kulisserne var enkle, men meget effektfulde og fungerede godt i de hyppige sceneskift, hvor tæppet bare går ned, mens musikken fortsætter med at spille.
Det er svært at lave en overbevisende opsætning af Rhinguldet til et moderne publikum, som er vandt til at se de effekter, der kan laves på fjernsyn. Første akt foregår under vand, hvilket naturligvis ikke kan lade sig gøre på scenen. I den øvrige handling skal Alberich dels forvandle sig til forskellige dyr og dels blive usynlig og det er svært uden en rigtig god lyssætning og en masse fantasi fra publikums side. Lyssætningen er nok det eneste i stykket som kunne trænge til en nærmere gennemarbejdning, især er regnbuen til sidst i stykket et noget pauvert syn i kun to farver.
