Fra Los Angeles over Milano og Helsinki følger vi en aldrende Casanova på hans sidste erobringstogter. Smerten over ikke at være forløst efter mere end 1.000 forsøg på at finde 'den eneste ene' blandes med forventningen til næste fisses formåen, og i en uendelighed af nedlæggelser følger skuffelse på skuffelse. Henrik Koefoed tager publikum med ned i forførelsernes dødsspiral i Turbinehallernes moderne Casanova - langt fra 1780'ernes original
Hvad lærde mænd, kritikere af det moderne og præster har tordnet frem med i kronikker, publikationer og bøger står nu for skue på Det Kongelige Teater: Man bliver syg af jagten på 'den eneste ene' og lider grusomt under illusionen om, at et enkelt menneskes eksistens endeligt og forløsende vil give os ro! Casanova er om nogen personificeringen af et samfund med vækst i forbruget - for nogle af materielle goder, andre beautyshopper, og Casanova'er forbruger andre mennesker som nydelsesmidler. Venedigs 1700-tals Casanova skulle have været mere end blot kvindebedårer; han levede højt på andres godhed og naivitet og var den mandlige forløber for Montmartres Kameliadame.
I Turbinehallernes opsætning af den unge, skotske dramatiker Davis Greigs Casanova er det Henrik Koefoed, der kaster sig ud i hovedrollens serielle monogami med 'den eneste ene' i kamæleonisk skikkelse af Cecilia Zwick Nash. På skift nedlægges håndværkeres kone (udvidelse af begrebet "håndværkersex"..), en italiensk toldbetjent, en lesbisk finne, en katolsk kostskolepige og en multikunstner. Foruden naturligvis de 1.001 andre erobringer, der har været akkumulerende affyringsrampe for Casanovas karriere som verdens største elsker.
Vi møder Casanova i de senere år, hvor hans rygte har inspireret en galleriejerinde - og efter eget udsagn første kvinde på listen - til en udstilling af mere end 1.000 trofæer fra de mange knald. Problemet er blot at få indfanget udstillingens kunstneriske ophavsmand til ferniseringen. Men galleriejeren er ikke den eneste, som leder efter Casanova. En lejemorder er sat på affæren af den håndværker, som arbejder på de mere end 1.000 udstillingskasser - Casanova har nemlig forført håndværkerens elskede kone, og det er et smerteligt slag at miste en livslang kærlighed til fordel for få minutters nydelse på et lufthavnstoilet!
Og hvordan går det så egentlig Koefoeds Casanova (som der står i programmet - det handler ikke om at være smuk, men begavet)? Han eroderer for hver ny kvinde på sin vej og kommer lige inden tæppefald frem til ferniseringen.. hvordan skal ikke afsløres hér.
Fremstillingen af Casanova som offer og slave af sin egen fantasi er forfriskende, og trods den tyndbenede og ikke overraskende historie fænger debutanten Nicolaj Spangaas enkle og dystre scenografi. Som humoristisk realkommentar til stykkets bizarre indhold placerer Spangaa skuespillerne både inde i væggen, vertikalt og i gulvets mange faldlemme. Det skaber liv og pirrer publikumsnysgerrigheden - ét sted skulle vi da pirres, da de erotiske scener var blottet for lir og Henrik Koefoed en afskyvækkende førsteelsker.
Rejsen mod Casanovas endeligt 
akkompagneres af Lisbeth Wulffs usexede kostskolepige, og hun har gennem mange år leveret varen på Københavns mindre teatre og tilhører den kategori af skuespillere, som brænder sig fast i erindringen. Lækkert at se, hvordan Det Kongelige Teater tør støve deres traditionsrige ensemble af og vende sig mod talenterne!
Foto: Per Morten Abrahamsen
