I Svalegangens program til Livingstones Kabinet står der, at det er en stemningsmættet og underholdende forestilling, fyldt med musikalitet og tilbagelænet britisk humor, som henvender sig til et nysgerrigt og intelligent publikum i alle aldre. Det med stemningen er rigtigt nok, og ved at skrive, at de henvender sig til et intelligent publikum, har de samtidig garderet sig over for folk, som synes forestillingen er ligegyldig og uforståelig, for så må de jo være dumme.
Undertegnede må i så fald høre til de dumme, som showet ikke er beregnet på. Musik var der meget af, men humoren var det temmelig slunkent med. Forestillingen virkede meget fragmenteret, det ene emne tages op efter det andet - Nina Kareris og Pete Livingstone synger en sang, der passer til, men der kommer aldrig nogen pointe og brudstykkerne bliver aldrig sat ind i en helhed. Det kan lige nævnes at Nina og Pete synger en rigtig god udgave af sangen Common people, hvor man når at tænke lidt dybere over indholdet end man gør med den kendte version fra Pulp.
Stemningen var der som nævnt ikke noget i vejen med. Forestillingen foregår på Foyerscenen på Svalegangen og det sikrer en tæt og intim stemning. Både Nina og Pete spiller godt på deres instrumenter, selv om musikken til tider overdøver sangen, så det kan være svært at høre hvad der bliver sunget. Man skal i øvrigt kunne forstå engelsk temmelig godt for at få noget ud af kabareten for det meste foregår på engelsk. Det at Pete Livingstone er skotsk behøver man i øvrigt ikke bekymre sig om, på trods af accenten er han meget let at forstå.
Livingstones kabinet spiller på Svalegangen fra den 10-14 februar. Se spilletider.
