Mehr Nachrichten

 
Theater
Søvnløse nætter i Metrovgrad

Alten Neuheiten finden:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Søvnløse nætter i Metrovgrad
Mo 23. Feb 2004

I Riddersalen på Jytte Abildstrøms Teater kan man frem til den 26. marts opleve Jytte Abildstrøm og Dario Campeotto i sangspillet "Søvnløse Nætter i Metrovgrad". En patetisk kærlighedshistorie, der til tider går lidt for langsomt, men som også er fyldt med morsomme indslag.

Historien
Vi befinder os i det fjerne Metrovgrad, hvor Olga Oblomovska ligger jamrende i sin kingsize seng, dekadent til fingerspidserne. Vi erfarer, at hun er en stor digterinde, der dog ikke har skrevet noget i 40 år - og i det hele taget ikke har bevæget sig uden for sin seng eller haft nogen menneskelig kontakt undtagen til sin trofaste tjener, Igor. Det trækker dog op til handling, for der er ingen penge tilbage, palæet er blevet solgt, og den nye ejer er lige på trapperne. Samtidigt vender den syngende og festende Fyrst Felix tilbage til Metrovgrad, og snart anes et væld af misforståelser, der har kastet to livsglade unge mennesker ud i hver sin form for ekstremer.

Tung 1. akt
Olga forbliver i sin seng hele første akt, og selvom Jytte Abildstrøm fuldkomment mestrer rollen som melodramatisk tragedienne, bliver det i perioder en smule langtrukkent. Steen Haakon Hansen vakte en del begejstring hos publikum i sin rolle som tjeneren Igor, med et host, der var lånt fra Jørgen Ryg, og en attitude, der mest af alt mindede om 90-års-fødselsdagen. Meget opfindsom er derimod den afsluttende drømmescene, hvor dynen bølger hen over hele scenen, mens et kæmpemæssigt pendul bevæger sig hen over den sovende Olga.

Som modsætning til det indelukkede soveværelse er der Fyrst Felix og hele hans lystige flok. Dario Campeotto er gennemført som den velhavende livsnyder og kvindebedårer, der selvsikkert og charmerende synger og skåler sig gennem livet. Bindeledet mellem Felix og Olga bliver Alexei, Blomstertenoren, der ønsker at sætte Olgas digte på vers og derfor bevæger sig ind i hendes lukkede verden. Det er Stefan Haugland, der spiller, eller rettere synger sig gennem rollen med en flot stemmeføring. Uanende vækker han gamle minder, der sætter Igor på sporet af et foulplay, der for 40 år siden afbrød et stormende forhold mellem Olga og fyrsten.

Festlig 2. akt
Efter pausen tvinges Olga til at forlade sengen, og så folder Jytte Abildstrøm sig ellers ud i hele sin komiske pragt. Pludselig ser vi hende som yderst koket forførerske, der intet har glemt efter de mange års isolation. Igor klæder sig ud som autoritet for at nå til bunds i mysteriet, og her er Steen Hakon Hansen langt sjovere og mere originel end som den lidt slidte tjener-personage. Her skal ikke afsløres for meget, men lad mig dog tilføje, at der kommer hjælp fra uventet kant.

Musikken er skrevet af Lars Fjeldmose, der selv akkompagnerer forestillingen fra sit flygel. En del af sangene er lidt simple, ligesom Olgas "mesterværker", skrevet af stykkets forfatter, Thomas Winkler, er en samling patetiske natur- og kærlighedsdigte, som stykket heller ikke opfordrer os til at tage alvorligt: "Jeg lever i stedse vånde/ Med sorgen som grød i mit hår" giver meget malende udtryk for divaens dramatiske selvynk. Meget opfindsomt er det bykort, der sænkes, hver gang scenen forandres. Lysende streger indikerer, hvordan en eller flere personer bevæger sig fra de forskellige bygninger og giver samtidig et overblik over den lille by.

Alt i alt er Søvnløse Nætter i Metrovgrad en ganske underholdende affære, der dog savner lidt originalitet i manuskriptet. Historien i sig selv er temmelig banal, selvom der er bygget små overraskelser ind, og hvis ikke det var for især Jytte Abildstrøm og Dario Campeottos præstationer, ville det være temmeligt uinteressant, især fordi den får lov til næsten at gå helt i stå i første halvdel. Med dem i rollerne er man dog sikret både sang og grin, og vil næppe forlade det hyggelige lille teater alt for skuffet.

Se spilletider.

Fotograf: Brita Fogsgaard