"Osvald og gåden om ketchup" er en fin lille fortælling for de små i børnehavehøjde. Søde enkle illustrationer af Rasmus Bregnhøj og en kortfattet tekst af Hanne Kvist om en tilforladelig gåde om ketchup. Eller er det helt tilforladeligt, når Guds evner skal blandes ind i en ellers helt almindelig børnebog, som det er tilfældet med denne?
Når man først giver sig i kast med Osvald og gåden om ketchup, virker den på alle måder stilmæssig klassisk og indholdsmæssig meget pædagogisk korrekt. Osvald er en 'normal' bjørnelignende dreng, der har et ganske normalt problem, der skal løses. Hans ketchup vil ikke ud af flasken, hvilket vi sikkert alle har været udsat for. Dette problem bringer ham og læserne ud på en mindre opdagelsesrejse i håbet om at få løst ketchup-gåden.
Umiddelbart sender denne børnebog et meget sympatisk og åbensindet budskab til børn, da den viser, hvordan en bjørneskikkelse helt naturligt og uden spørgsmålstegn får hjælp til sit problem fra sine venner i skikkelse af mennesker. Der er ingen mystik eller grænser mellem dyre- og menneskeverden og mellem børne- og voksenverden i fortællingen, og det i sig selv kan forstås som en understregning af både fantasi og pædagogisk ansvarstagen. Dertil kommer, at Rasmus Bregnhøjs illustrationer fylder dejligt meget og i øvrigt kan fungere som inspiration til at få en dybere snak med børnene om deres opfattelse af handling og budskab i billederne.
Problemet i mine øjne opstår imidlertid, når gåden skal løses af Gud, der på den måde bliver handlingens egentlige klimaks. Jeg kan ikke lade være at tænke: Er det rimeligt, at stærkt modtagelige børn i fx børnehaven skal have Gud blandet sammen med underholdningslitteratur? Jeg tænker blandt andet på de mange institutioner med tosprogede børn og i det hele taget det vigtige i at lære børn om at tolerere mangfoldigheden i deres omgivelser. Vi bliver ikke mindre brogede i dagens Danmark, og aktuel børnelitteratur kunne/burde med fordel udnytte det faktum.
Inddragelsen af det kristne element kan omvendt bruges positivt, hvis den pågældende forælder/pædagog/oplæser griber chancen til at tale om religion med børnene og deres viden og forhold til det. Ikke mindst får fortalt at Gud ligeså godt kan hedde Allah. Hvis ikke der bliver reflekteret højt, kan fortællingen nemt komme til at virke ude af trit med tiden og i værste fald skjult indoktrinerende.
I sidste ende er det ærgerligt og i hvert fald betænkeligt, at man skal forstyrres af et muligt kristent budskab, da det ellers er en aldeles udmærket og opmuntrende historiefortælling for børn.
Køb eller bestil bogen hos bog&idé
Hanne Kvist: Osvald og gåden om ketchup Gyldendals ForlagSider: 32
Udgivelsesdato: 14.05.2004
ISBN: 87-02-02528-0