Mehr Nachrichten

 
Literatur
Delete

Alten Neuheiten finden:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Delete
Do 16. Sep 2004

Da "Delete" blev udgivet i Norge, modtog forfatteren Knut Arnljot Braa så seriøse dødstrusler fra en højre-ekstremistisk israelsk gruppe, at han måtte have politibeskyttelse. Dette har naturligvis været god reklame for bogen og hjulpet salget godt på vej.

Delete er lidt svær at komme ind i, fordi der er mange parallelle handlingsforløb, hvoraf nogle først kommer til at hænge sammen i slutningen af bogen. Læseren vil således sandsynligvis få meget mere ud af bogen anden gang, man læser den igennem. Det opbrudte hændelsesforløb gør det svært at blive virkelig grebet af bogen, men samtidig indeholder bogen nogle meget spændende betragtninger om problemerne i Mellemøsten og det at henholdsvis det israelske og det palæstinensiske folk ikke kan skæres over en kam, men har mange forskellige holdninger til den spændte situation.

Forfatteren har selv indgående kendskab både til at være soldat, til Mellemøsten og de konflikter, der findes der. Delete virker således til tider næsten selvoplevet, og forfatterens baggrund er med til at få bogens handling til at virke mere autentisk.

Køb eller bestil bogen hos bog&idé

Knut Arnljot Braa: Delete
Forlag: Aschehough
Sider:303
Udgivelsesdato: 01.09.2004
ISBN: 87-15-11057-5