Mehr Nachrichten

 
Literatur
En ganske særlig jul

Alten Neuheiten finden:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
En ganske særlig jul
Mo 15. Nov 2004

"En ganske særlig jul" er endnu en selvstændig bog i serien om "Heartland - Paradis for heste". Det er jul på hestefarmen og da Amy og Lou finder julepynten frem kommer, de til at tænke på den sidste jul, deres mor levede. Denne bog handler derfor om den tid, der ligger før seriens bind 1: "En svær tid".

Bogen handler om tillid og ansvar, kærlighed og savn. Amys søster Lou kommer hjem til jul, men kan ikke rigtigt finde sig til rette på farmen. Amy er skuffet over, at Lou ikke er interesseret i hestene og føler, at Lou ikke har glædet sig lige så meget til at komme hjem, som Amy har glædet sig til at se hende.

Amy har fået ansvaret for ponyen Sundance, men han begynder at opfører sig utilregneligt og ondskabsfuldt, og Amy føler sig som en fiasko i forhold til ham og begynder at undgå at bruge tid på ham, hvilket kun gør tingene værre.

På trods af bekymringerne og ærgrelserne glæder Amy sig til jul, men julenat får hun pludselig nogle meget alvorlige problemer. Julenat bliver en, hun aldrig glemmer, og Amy lærer noget om ansvar og loyalitet, som hun ikke vidste før.

Køb eller bestil bogen hos bog&idé

Lauren Brooke: En ganske særlig jul
Forlag: Borgen
Sider: 210
Udgivelsesdato:
ISBN: 87-21-02446-4