Mehr Nachrichten

 
Literatur
Mareridtstimen

Alten Neuheiten finden:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Mareridtstimen
Sa 29. Jan. 2005

R.L.Stine som er kendt for gyserserien "Gåsehud", har i bogen "Mareridtstimen" udgivet 10 af sine mest skræmmende historier. Til hver historie er der en indledning, hvor forfatteren fortæller, hvordan han fik ideen til historien.

De 10 historier er meget forskellige gående fra klamme, uhyggelige spøgelses- og varulvehistorier til historier, der måske er mere mystiske end egentlig uhyggelige. Såsom flokken af børn som gennem en maske får øje på nogle børn i gammeldagstøj i deres kælder eller historien om drengen, der er i lære hos en ond troldmand.

Forfatterens store talent kommer i høj grad til udtryk fordi han formår at skrive så mange forskellige historier og i virkeligheden får inspiration af de mest hverdagsagtige ting. Feks. er der en uhyggelig historie om en dreng, der skal ligge på hospitalet på halloweensaften. Inspirationen til historien kom fra en samtale forfatteren overhørte i en bus, hvor en dreng fortalte at han skulle have fjernet mandlerne.

Hver historie er også forsynet med en skrækindjagende tegning, som man bestemt ikke skal give sig til at kigge på lige før man skal sove. Ligeledes er bogen nok ikke særlig god som godnatlæsning, i hvert tilfælde ikke hvis man regner med at skulle sove!

R.L.Stine: Mareridtstimen
Forlag: Borgen
Sider: 163
Udgivelsesdato: 20.01.2005
ISBN: 87-21-02429-4