Med denne bog må Bravo To Nul-missionen under golfkrigen siges at være en af historiens mest detaljeret beskrevne militære begivenheder. Af de 8 mand, SAS-patruljen bestod af, overlevede 5. Denne bog er den tredje bog forfattet af en af de overlevende om patruljens historie. Vinklen er ny, der kommer nye detaljer til, men som læser skal man enten være meget interesseret historien om Bravo To Nul eller slet ikke have læst nogle af de foregående bøger, før bogen har noget relevant at byde på.
Bravo To Nul var kaldenavnet på en SAS-patrulje, der under golfkrigen blev sendt dybt ind i Irak for at finde scudmissiler. Alt gik mere eller mindre galt, så gruppen måtte til fods i iskoldt ørkenvejr tage flugten forfulgt af det irakiske militær mod den syriske grænse flere hundrede kilometer væk. 3 mand døde, 5 blev fanget og kun en kom over grænsen. Patruljelederen Andy McNab skabte siden sensation ved at udgive bogen Bravo To Nul med historien om patruljen, efter han havde forladt SAS. Senere udgav Chris Ryan bogen Ham der slap væk, der fortalte hans historie som den eneste, der ikke blev taget til fange.
Mike Coburn blev sammen med Andy McNab og tre andre taget til fange efter en lang flugt. Han fortsatte nogle år i SAS efter golfkrigen, trådte til sidst ud af SAS og har siden skrevet Den 5. soldat. Dels i frustration over de fortielser og den behandling, som de overlevende har fået fra SAS, og dels pga. den efter hans opfattelse ukorrekte gengivelse af forløbet som både Andy McNab, og især Chris Ryan har givet i deres bøger.
Som udenforstående læser er det svært at vurdere, hvilken af bøgerne, der giver den mest sandfærdige beskrivelse af forløbet. Mike Corbun kritiserer ikke nogle af hans soldaterkammerater på patruljen eller antyder, at de har begået nogle fejl, hvilket kan virke lidt usandsynligt, da der altid begås fejl i en krig. Dette gør, at man sider med en fornemmelse af, at der er nogle ting, der glides lige lovlig let henover. Man føler, at man som læser ikke kommer helt ned i historien, men det kan være, at Mike Corbun antager, at alle har læst de to andre bøger. Bogen er nøgtern fortællende, men er mange steder lidt for indforstået. Her er det igen en fordel at have læst de øvrige bøger, så er det lidt lettere at følge med. Mike Coburn lægger i modsætning til de øvrige bøger meget vægt på at gengive de fejl, der blev begået højere oppe i kommandokæden.
Mike Coburn er ikke en dygtigt forfatter, men han slipper alligevel ganske hæderligt fra bogen, selv om det er frygteligt irriterende, når hans beskrivelser af, hvad der foregår i hovedkvarteret, er skrevet som et filmmanuskript. Historien er bygget godt op, og man får et godt indtryk af mennesket Mike Coburn og hans historie fra barn, til han ender i Golfen. Bogen alene kan læses som en spændende og rystende beretning om de oplevelser, og den behandling soldaterne fik i Irak.
Som man læser bogen tænker man ikke meget over, at den er skrevet i frustration over SAS og de øvrige bøger. Det er først i efterskriftet, at hans egentlige formål med at skrive bogen træder tydeligt frem, nemlig frustrationen over den behandling, SAS gav patruljemedlemmerne, og den negative synsvinkel på nogle af de andre patruljemedlemmer, Chris Ryan gav udtryk for i sin bog. Set fra hans synspunkt, kan man let forstå hans frustrationer over SAS, men som nævnt bringer den ikke meget nyt frem om patruljen og den flugt, så for de fleste læsere vil bogen nok være uinteressant hvis man har læst en af de andre bøger.
Mike Coburn: Den 5. soldat
Forlag: Aschehoug
Sider: 384
Udgivelsesdato: 20.01.2005
ISBN: 87-11-11761-3
