Mehr Nachrichten

 
Literatur
Sidste advarsel

Alten Neuheiten finden:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Sidste advarsel
Mo 21. Feb 2005

Harlan Coben har med "Sidste advarsel" skrevet en 100 procent spændende bog med et plot, der dog ikke hænger fuldstændigt sammen, men dog nok til, at det er umådeligt vanskeligt at lægge bogen fra sig igen, når man først er begyndt.

Spændingen bygges op fra første side, hvor Marc Seidman vågner op på hospitalets intensivafdeling, efter at have ligget i koma i 12 dage på grund af et skud i brystet. Han får at vide, at hans kone er død og hans seks måneder gamle datter forsvundet fra sin vugge.

Efter nogen tid modtager Marc et brev fra Taras kidnappere med et krav om løsepenge, og en advarsel mod at gå til politiet. Han vælger at overhøre advarslen og går alligevel til politiet og herefter går alt galt.

Historien springer nu til nogle parallelle historier, som man først senere forstår betydningen af. Denne måde at skrive på gør, at læseren hele tiden holdes hen i uvished om, hvad det i virkeligheden er der foregår, og man får ikke svar på alle de løse ender før til allersidst i historien, hvor puslespillet endeligt stykkes sammen.

Harlan Coben: Sidste advarsel
Forlag: Aschehoug
Sider: 397
Udgivelsesdato: 17.02.2005
ISBN: 87-11-29008-0