Mehr Nachrichten

 
Theater
Gullivers rejse

Alten Neuheiten finden:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Gullivers rejse
Mo 7. März 2005

Alle de børn, der kender "Gullivers rejse" fra fjernsynet, vil nok mene, at det er et umuligt stykke at sætte op på teateret. Hvordan skal man kunne gøre det troværdigt, at Gulliver møder både lilleputter og kæmper på scenen, men på Aarhus teater lykkes denne illusion faktisk fuldstændigt. Især må gives stor applaus til folkene bag fremstillingen af lilleputter, som vitterligt ligner og taler som små mennesker.

Gullivers rejse er en forestilling, som kan forstås på mange forskellige niveauer. For de små børn er det en eventyrlig historie, for de lidt større børn og de voksne handler det om Gullivers udvikling og forståelse for, at der er mere end en måde at se tingene og mange forskellige måder at leve på. I løbet af sin rejse bliver han klogere på sig selv og sin tilværelse og de ting, han tror og mener, og det gør publikum også.

De voksne kan blandt andet trække lidt på smilebåndet ved tanken om visse politikere, da Gulliver når til forskerne og den flyvende ø, hvor alting kun handler om fremskridt og søgen efter, hvad der skal til for at befolkningen er bedst muligt udrustet til fremtiden. Folkene der tænker kun på uddannelse og forskning, uddannelse og forskning, det er den eneste vej frem.

Gullivers rejse er en rigtig god forestilling med noget for alle, den eneste anke er at Jacques Matthiesen, som har skrevet manuskriptet, har valgt at blande engelske ord ind i dialogen, så skuespillerne hele tiden siger "but, men...". Det virker ikke særligt godt, nærmest forstyrrende i dialogen. Der er ingen grund til at tale på den både, det understøtter ikke handlingen på nogen måde, og så kan man lige så godt lade være. Især i betragtningen af at det er en børneforestilling.

Gullivers rejse kan opleves på Aarhus teater fra den 4. marts - 23. april 2005.
Se spilletider.

Foto: Jan Jul