Mehr Nachrichten

 
Theater
Damer med nullermænd

Alten Neuheiten finden:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Damer med nullermænd
Di 15. März 2005

Kirsten Thonsgaard og Karin Flensborg giver i forestillingen "Voksne Damer III" en ordentlig svada til alle de kvinder, der fylder deres liv med rengøring som et fuldgyldent martyrium og de moralbegreber, der gør at man skammer sig, hvis ikke ens hjem er blæst for nullermænd.

Voksne damer - nu også med nullermænd er et festfyrværkeri af gode historier fortalt af et par veloplagte damer. Publikum morer sig på mange måder lige så meget over sig selv, deres mødre og medsøstre, som de morer sig over historierne; men der er også noget til mændene og deres manglende vilje til at bede om hjælp og tendens til at få en regnormerygrad med tiden.

Begge damer er eminente fortællere og de velkendte eventyr og fortællinger får et ordentlig twist, når de voksne damer har fået analyseret dem til bunds!

Alene eventyrerne er fyldt med piger, som gør en frygtelig masse rent og derfor bliver godt gift og får det halve kongerige: Askepot, Snehvide, Hans og Grethe og mor Hulda. Pigerne drøner rundt og gør rent med et smil på læben, og de flittige får belønningen, og de dovne bliver overhældt med tjære! Konsekvenspædagogikken bliver til gengæld sat på prøve i Karen Flensborgs moderne udgave af Den lille røde høne, hvor katten, anden og grisen vælger at tage på restaurant, mens den lille røde høne sidder derhjemme med sit brød og overvejer, hvad der gik galt.

Der bliver også fortalt en historie om, hvordan verden blev til, ved at en rengøringskone opstod fra kaos og satte skik på universet - som det går alle rengøringskoner, selv dem som har formået at få orden på kaos.

Voksne damer - nu med nullermænd er tredje del af en triologi og den kan nydes på Svalegangen i perioden 14. - 19. marts 2005. Se spilletider.