Mehr Nachrichten

 
Literatur
Embossing

Alten Neuheiten finden:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Embossing
So 10. Jul 2005

Det mest kritisable man kan sige om bogen er, at man på intet tidspunkt får at vide, hvad embossing egentlig vil sige. Der er et afsnit om teknikken, hvor man får beskrevet noget om stempelpuder, stempler, embossingpulver og en varmepistol. I forordet får læseren også at vide at embossing er en enkel metode til at give forskellige materialer en flot og unik finish, men præcist hvad embossing så er, svæver i det uvisse. Ikke engang en trin-for-trin billedgennemgang af teknikken har fundet vej til bogens sider, så man skal være særdeles villig til bare at kaste sig ud i tingene, hvis man tager embossing op efter at have læst denne bog.

Vover man at kaste sig over Embossing, er der i bogen billeder af en masse forskellige ting, man kan kaste sig over eller bruge som inspiration. Her er teknikken brugt på stof, ved fremstilling af forskellige kort, samt brugt på en træbakke for at nævne et par af de viste projekter.

Embossing-teknikken kan åbenbart bruges på et utal af forskellige materialer og det er kun fantasien som sætter grænser for udskejelserne. Bagerst i bogen har forfatteren Eva Dohn medtaget en forhandlerliste inkl. en amerikansk hjemmeside, hvor hun selv køber de fleste af sine stempler og tilbehør. Der er således mange muligheder for at få fat i de ting, som skal bruges til projekterne, og så er der forhåbentlig inkluderet en brugsanvisning, så man har en chance for at finde ud af, hvad det præcist er, man skal gøre med tingene.

Eva Dohn: Embossing
Forlag: Aschehoug
Sider: 57
Udgivelsesdato: 10.06.2005
ISBN: 87-11-16908-7