Mehr Nachrichten

 
Literatur
Det andet Toscana

Alten Neuheiten finden:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Det andet Toscana
Mi 7. Sep 2005

Toscana har længe været danskernes - særligt de mere velhavende af slagsen - feriekoloni. I lange rækker går vi sammen med de øvrige turister mellem Sienas rådhus, Pisas skæve tårn og Luccas nøgne stenvægge. Men Jacques Berg og Valérie Loubet de Condillac har taget en anden tur; nemlig turen til 'det andet Toscana'.

Selvom bogen Det andet Toscana signalerer coffetablebog bliver man så overrasket over sprogtonen og det dragende indhold, at den bør stå side om side med hjemmet krimier - Det andet Toscana er stort set umulig at løsrive sig fra, når første side er vendt.

Åbningsreplikken er det toscanske mirakel. Miraklet, der først og fremmest udspillede sig i renæssancen, men som feriepilgrimmene valfarter til Toscana for at opleve år for år. Og som sådan skildrere den underfundige rejsebog netop det evige toscanske mirakel: At naturen, folket og byerne kan vedblive at forbløffe med skønhed, smag og stil.

Det kalder dog på en undskyldning at benævne bogen en 'rejsebog', for den er mere end som så - Det andet Toscana påtager sig bl.a. at formidle etruskernes fascinerende historie, og Jacques Berg vandrer fra by til by med læseren i hånden samtidig med, at vi få os en sludder for en sladder.. nå ja, i sagens natur er det mest Jacques Berg, der taler, men det betyder intet!

Vi besøger geniet Leonardo Da Vincis fødeby og Medici'erne, kommer omkring de tre klassiske digtere Dante, Boccacio og Petrarca og går i Napoleons fodspor på Elba. Pinocchio glemmes heller ikke, og ved endt billedbogsrejse danser både vinmarker, etruskere og gamle klokketårn lystigt for det indre øje. Smukt formidlet af forfatter og fotograf. Bravo bravissimo.

Køb eller bestil bogen på e-boghandel.

Jacques Berg (tekst) og Valérie Loubet de Condillac (fotos): Det andet Toscana
Forlag: Gyldendal
Sider: 196
Udgivelsesdato: 08.08.2005
ISBN 87-02-02521-3