Mozart-effekten er et begreb, de fleste har hørt om men har svært ved at forholde sig til, og hvis man havde håbet på, at Don Campbells bog af samme navn ville opklare nogle ting, bliver man formentligt skuffet. Der er masser af ævl og mirakelberetninger men meget lidt fakta.
"Lad musikkens healende kræfter styrke krop og ånd og forløse ånd og spiritualitet" - sådan lyder bogens ret så prætentiøse undertitel, og måske burde det have advaret læseren om bogens sekteriske tone: Kort fortalt er bogen en ukritisk kærlighedserklæring til Alfred Tomatis og hans forskning indenfor lyd og hjernefunktioner, og langt hen ad vejen bliver den, på trods af nogle interessante og morsomme anekdoter, en gang selvforherligende sludder for en sladder.
Indledningen er en lang sødsuppe af personlige oplevelser, og dette viser sig desværre at være et kendetegn for bogen. I stedet for nogle reelle om end vage oplysninger er der en lang række af casestories, der naturligvis alle er positive, og som man ikke føler, man kan bruge til særligt meget. Og det er ærgerligt, for de interessante oplysninger, der vitterligt er at finde i bogen, drukner helt og aldeles i alt føleriet: en undersøgelse, der påviser, hvordan Mozarts musik kan hjælpe med at organisere antændte neuronmønstre i hjernebarken, og hvordan musikken dybest set kan forbedre ens koncentration og kreativitet - altså lige netop det, bogen burde handle om - er forvist til en sidebemærkning.
Der nævnes (kort) en lang række fordele, musik kan have på helbredet: regulere hjernesvingninger, påvirke åndedrættet, hjerteslag, blodtryk, formindske muskelspændinger og forbedre kropskoordination etc., hvilket senere eksemplificeres gennem en række "Mirakelhistorier"; men som læser sidder man og ønsker sig langt mere om netop de områder. Man skal også kæmpe sig temmelig langt ind i bogen for at finde ud af, hvad det egentlig er for musik, der har den største, gavnlige effekt: gregoriansk sang, langsom barokmusik, klassicistisk, romantisk, impressionistisk musik, jazz, blues, salsa, pop, rock, new age, heavy metal, punk, kirkemusik osv. osv. En sådan helgardering fremkalder ikke ligefrem respekt, især når den ikke engang tager højde for diverse personlige præferencer.
En del af irritationsmomenterne er rent retoriske, og da kan det måske ærgre, at oversætteren Niels Vigild ikke er gået mere bort fra den udpræget amerikanske stil, som den danske udgave bærer stærke præg af, og som er meget fremmet og ærligt talt ret uudholdelig for den danske læser. Indimellem lyder sætningerne, som om de er oversat direkte, og enkelte begreber som f.eks. "chanting" er slet ikke oversat - det kan altså godt gøres bedre. Jeg savner også lidt informationer om forfatteren og måske især en oversigt over den mest velegnede musik - f.eks. i henhold til Tomatis forsøg, som der jo refereres til løbende.
Det er blevet en meget negativ anmeldelse, og derfor vil jeg til slut lige fremhæve, at denne bog faktisk rummer en masse interessante tanker, hvis blot man kan holde den storskrydende stil ud og er i stand til at kæmpe sig forbi den ikke uanselige mængde af ævl.
Køb eller bestil bogen på e-boghandel.
Don Campbell: Mozart Effekten
Forlag: Aschehoug
Sider: 224
Udgivelsesdato: 26.08.2005
ISBN: 87-11-26674-0
