Mehr Nachrichten

 
Literatur
Overleveren

Alten Neuheiten finden:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Overleveren
Di 15. Nov 2005

"Overleveren" er en bog om Benny Rosenqvist og hans evne til at fungere som medium. Historien fortælles til journalisten Staffan Sjöberg, som starter med at være skeptisk men ender med at være overbevist om Bennys evner som medium. I bogen interviewes også flere mennesker som har brugt Bennys evner som medium og som fortæller, at Benny ved ting, de aldrig har fortalt til nogen.

Bennys barndom var præget af misbrug og svigt fra alle de mennesker, han troede, han kunne stole på og som et barn forventer støtte og beskyttelse fra. Han pointerer ofte, at med den barndom han har haft, kunne han lige så godt være blevet afstumpet og ond, men at han har valgt kærligheden og godheden.

I bogen fortæller Benny blandt andet, hvad der sker, når man dør, og det er jo interessant, eftersom de fleste gerne vil vide det, men det kan man i sagens natur ikke få at vide, for dem der oplever det, kan ikke fortælle om det; - men det kan de så igennem Benny, hvis man tror på, at han er i kontakt med åndeverdenen. Selv hvis man ikke gør det, har Benny nogle meget fornuftige råd om at turde leve fuldt ud uden at være bange for, hvor livet fører én hen.

Køb eller bestil bogen på e-boghandel.

Overleveren - Fortalt til Staffan Sjöberg af Benny Rosenqvist
Forlag: Aschehoug
Sider:163
Udgivelsesdato: 04.11.2005
ISBN: 87-11-26423-3