|
|
Mungo Park har endnu engang i Århus leveret uovertruffen teater. For andet år i træk har Mungo Park gæstet Svalegangen med to fantastiske opsætninger. Pornotopia og Den allersidste dans er to forestillinger med forskellige budskaber, men også mange lighedspunkter i opsætningen og brug af lys og stemmer til at hurtige situationsskift. Mungo Park viser atter, at de med simple midler kan lave teater, hvor både skuespillere og budskaber brænder helt igennem.
Pornotopia
Pornotopia tager udgangspunkt i ideen og drømmen om, at det må være muligt at lave pæn og anstændig porno. De to hovedpersoner, Jeanett og Robert, er pornoskuespillere og de vil lave et produktionsselskab, der ikke udnytter skuespillerne som de to selv føler sig udnyttet af deres producent. Det lyder let, men det viser sig langt sværere, end de har drømt om, og det bliver op af bakke med et dokumentarfilmhold i nakken, som ærligt vil vise pornoindustrien bag kameraet. Men også dokumentarholdet har en drøm, som de må gå på kompromis med.
Som publikum bliver man hurtigt præsenteret for udsagnet, at det blot er et arbejde at have sex foran kameraet, men som stykket skrider frem bliver omkostningerne mere og mere tydelige. Man kan let leve sig ind alle de drømme som alle på scenen har og føle bitterheden når drømmen brister.
Selv om stykkets baggrund på mange måder både kan være lidt tragisk og trist for de mennesker, der mister noget af sig selv, er Pornotopia sjov - rigtigt sjov. Mungo Park formår at væve humoren ind uden at give køb på den underliggende historie.
Den allersidste dans
Festivalens anden opsætning er i den modsatte grøft. Den allersidste dans handler om livet på et plejehjem, hvor opkald fra familien og eftermiddagskaffen fylder meget i livet, men ikke alt.
Samspillet mellem de gamle er både sødt og grusomt. Det er hensynsfuldt, nogen glatter ud, mens andre er senile, sære eller gamle og sure. Plejehjemmet har dem alle. Fælles disse gamle mennesker er, at de alle har været unge, levet livet på hver deres måder og stadig har minderne om deres store og stolte øjeblikke.
Den allersidste dans er ikke et stykke med en historie, men er snarere en række stemningsbilleder iblandet fællessang ved klaveret og små glimt tilbage i tiden. Stykket er både smukt og rørende og viser, at ethvert menneske rummer meget mere end det vi lige ser på overfladen.
Begge forestillinger spiller på Mungo Park i Allerød indtil juni samt i Odense i første uge i maj.
