Mehr Nachrichten

 
Theater
Midnight Express

Alten Neuheiten finden:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Midnight Express
Do 19. Apr 2007



Peter Schaufuss' Midnight Express er inspireret af en autentisk film af samme navn. Handlingen foregår i et fængsel, hvor tyranni, tortur og fornedrelse hører til dagens orden. Et eller andet sted passer den smukke ballet slet ikke til de dystre omgivelser, men netop denne kontrast er med til at få forestillingen til at stå helt skarpt på nethinden og gøre Midnight Express til en uforglemmelig oplevelse.

Et eller andet sted passer den smukke ballet slet ikke til de dystre omgivelser, men netop denne kontrast er med til at få forestillingen til at stå helt skarpt på nethinden og gøre Midnight Express til en uforglemmelig oplevelse. Balletten og dansen kommer til kort i forhold til filmen og formår ikke i samme grad at udpensle de frygtelige forhold, der er i fængslet. Man fornemmer ikke på samme måde som i filmen, hvor stor en effekt fængselsopholdet har på hovedpersonen og de øvrige fængslede. Ballettens styrke er i smuk forening med musikken at vise den skærende kontrast mellem dansen og forholdene i fængslet. Fængslets råhed bliver dermed fremhævet på baggrund af de fine ballettrin.

Musikken i forestillingen er et kapitel for sig. Musikken skifter mellem pumpende moderne rytmer og kendte klassiske toner. Musikken understreger på denne måde kontrasten mellem fængslet og livet udenfor, forskellen mellem det smukke og det grusomme.

Stykkets handling er at hovedpersonen Billy Hayes, som danses af Andriy Lytvynenko, har besluttet at smugle hash med hjem til vennerne i USA. Billy Hayes bliver dog taget af tolderne i lufthavnen og smidt i fængsel. I fængslet bliver han forhørt og tortureret, torturen udføres hovedsagligt af Hamidou, en forhørsofficer som spilles formidabelt af Martin Dutton. Efter torturen bliver Billy efterladt bevidstløs, han vækkes af nogle af de andre fanger som han efterhånden bliver gode venner med. Stort set alle fangerne drømmer om at blive frie en dag. Under sit fængselsophold får Billy besøg af sin far, som dog ikke kan hjælpe ham, selv om han forsøger at muntre Billy op. På dette tidspunkt er Billy ved at miste sin egen identitet og interessere sig kun for at overleve. En af fangerne er stikker og han fortæller Hamidou at fangen Jimmy planlægger at flygte. Jimmy dør herefter under Hamidous mishandlinger og bliver hentet i fængslet af dødens engel, danset af Zara Deakin. Billy tager hævn over stikkeren Rifkis og bider i raseri tungen af Rifkis under deres slagsmål. Efter slagsmålet sendes Billy til sektion 13 for sindslidende, hvor han dels møder en af sine gamle fængselskammerater som er døende, og hvor han får besøg af sin amerikanske kæreste Susan, som smugler nogle penge ind til ham, som han skal bruge til at købe sig fri af fængslet. Billy forsøger at bestikke Hamidou med pengene fra Susan, men han udsættes blot for mere tortur. Under denne tortur kommer Billy til at dræbe Hamidou ved en fejltagelse og Billy mindes sine venner i fængslet, inden han undslipper til friheden.

Peter Shaufuss´balletopsætning af Midnight Express er et fantastisk handlingsmættet stykke med masser af rytme og drive, og med et tema som næsten er mere aktuelt i dag, end da det blev skrevet. Midnight Express er en virkelig storslået oplevelse.
Det eneste negative der næsten kan nævnes er, at koreografien bliver genbrugt lidt for meget. For eksempel er Billys to torturscener nærmest fuldstændigt ens i koreografien fra ende til anden og det kan godt virke lidt kedeligt og uinspireret.

Se spilletider