Temperamentet i Det Kongelige Teaters opførelse af bel canto-operaen Lucia di Lammermoor - der senest blev spillet på nationalscenen tilbage i 1866 på trods af, at den betragtes som et centralt værk inden for stilen - var dansk med let, italiensk flødeskum. Eller var det italiensk med tung, dansk cremefraiche?
Komponisten er italiensk, dirigent og mandlig hovedrolleindehaver ligeså, men så tager danskheden også over i opsætning og på størstedelen af rollelisten. Bevares; Gasetano Donizettis partitur har lidt klassisk italiensk musikmølle anno 1830'erne over sig, men fra orkestergraven evnede Giancarlo Andretta med sikker hånd ikke blot at gøre den gamle mølle charmant, men også at understøtte sangernes til tider uinspirerende passager. Lucia i skikkelse af Inger Dam-Jensen formår at sætte sig overskrævs på kulturerne og leverede en sømmelig bel canto, der balancerer, hvor det med rimelighed kan indvendes, at Giorgio Casciarri som Edgardo fik for meget italiensk smørtenor blandet med de tunge, nordiske stemmetyper.
Det tragiromantiske værk Lucia di Lammermoor fra 1835 har det hele: Forbudt kærlighed, religiøse opgør, tvang, undergang og dødsdrift! Men trods saftigt og makabert indhold synes det nysselige og pædagogiske at have fået overtag i opsætningen. Scenen ligger hen i mere eller mindre konstant mørke for at fremhæve dramatikken - og det videoprojicerede bagtæppe skifter meget banalt farve i takt med udsigelserne. Således frataget muligheden for synæstetiske oplevelser massebombarderes publikum med ensrettede sansninger. To hvidmalede balletspøgelser tumler jævnligt over scenegulvet og understreger strategisk, hvornår der virkelig er fare på færde. Hvis vi skulle være i tvivl..
Den berømte 'vanvidsscene', hvor Lucia slipper denne verden og glider ind i et net af flash back, fantasi og fantomer leverer dog varen - hårene rejser sig i nakken under Inger Dam-Jensens koloraturer, der næsten var for stilistiske til reelt galskab. Vanvidsscenen såvel som helheden kunne med fordel have været mere italiensk og løssluppen, men gik som sine hovedpersoner under i det danske greb.
Se spilletider
