|
|
Traumer, tilbagevendende mareridt og en stemme, der hjemsøger og forfølger filmens hovedperson, er alle ingredienser i den britiske instruktør Asif Kapadias thriller "The Return" fra 2006. En thriller, der aldrig bliver rigtig uhyggelig - om end den forsøger - men som dog alligevel kan mønstre nogle få effektive hårrejsningsmomenter.
Hvis man tilhører den hårde gruppe af horror-connoisseurs, der gennem årene har udviklet hård hud på nethinden, så vil der ikke være meget at komme efter i denne film, hvis skrækmomenter er få og let gennemskuelige. Dog opvejer filmens visuelle stil og et overbevisende engagement fra filmens hovedrolleindehaver - Sarah Michelle Gellar - de knapt så overbevisende surpriseeffekter.
Filmen centrerer sig om salgsrepræsentanten Joanna Mills (Sarah Michelle Gellar), der hjemsøges af overnaturlige syner. Disse syner, der antager en mere og mere ubehagelig karakter, er koblet til hendes barndom, hvor hun med sin far var involveret i et biluheld. Et biluheld, der i mere end blot én forstand ændrede hendes liv. Guidet af sine mareridt føres hun til den søvnige flække La Salle i Texas, hvor det endelige opgør skal stå.
Filmens force er klart Sarah Michelle Gellar, der leverer en fin præstation i rollen som den hjemsøgte Joanna Mills i en ellers ganske stereotyp film indenfor genren. De øvrige karakterer fungerer som mere eller mindre ligegyldige skakbrikker, der i en hver henseende er psykologisk flade. Især undres man over tilstedeværelsen af Sam Shepard i en noget nær ligegyldig rolle som faren til Joanna Mills - det må have været svært for ham at finde interessante og mere krævende roller.
At man har castet Sarah Michelle Gellar til at spille hovedrollen i The Return er naturligvis ikke en ubetydelig tilfældighed. Hun er ikke bare smuk, hvilket kvinder SKAL være i film indenfor denne genre, hun er også velbevandret indenfor uhyggens sfære og kan endnu - om end hun har rundet de 30 - stadig trække skrækglade yndlinge i biografen.
Sin debut indenfor horrorgenren gjorde hun i 1997 med filmene I Know What You Did Last Summer og Scream 2, og i 1999 var hun aktuel i thrilleren Cruel Intentions. På det seneste har hun dog gjort sig bemærket i Takashi Shimizus The Grudge (2004) og The Grudge 2 (2006) - begge amerikanske genindspilninger af selv samme instruktørs japanske originaler. Bedst er hun dog kendt som Joss Whedons ihærdige vampyrdræber Buffy i 20th Century Fox' syv sæsonlange serie Buffy the Vampire Slayer, der kørte fra 1997 til 2003.
Hvis man som skrevet i starten tilhører den mere hårdhudede gruppe, der ikke skræmmes let, så vil denne film næppe virke specielt interessant, hvis det udelukkende er skrækmomenter, man efterspørger. I stedet skal man se filmen pga. Gellars præstation og den smukke visuelle side, filmen løbende frembyder. Selvom det er en relativ stereotyp og let gennemskuelig genrefilm, så har den dog sine momenter, der absolut gør den seværdig.
Ude på DVD fra Sandrew Metronome
