Folketeaterets opsætning af 'Dyveke' er en komedie udformet som cabaret. Forestillingen er morsom og fyldt med dejlige sange og dygtige sangere. Visse scener kræver lidt historisk baggrund for at blive forstået, men forestillingen kan også ses blot for underholdningens skyld.
Dyveke blev første gang opført halvanden måned efter, at Danmark var blevet besat. Det var lykkedes at få Poul Henningsens sange gennem censuren, blandt andet den kendte "Man binder os på mund og hånd" hvis dobbelte betydning gik lige til hjertet på alle danskere. Forestillingen har dengang været et vovestykke og haft en kant, som er væk i dag, fordi vi befinder os i en anden tid, end den, stykket er sat op i. De fleste kender dobbeltbetydningen af sangene, men eftersom Danmark ikke er truet af krig, er man mest bevidst om den side af sangene som logisk hører til stykkets handling.
Stykkets plot er, at den unge komponist Jonas Lyhre, spillet af Lars Hjøllund, skal skrive et manuskript til en film om Dyveke, Christian IIs elskerinde. Han har svært ved at finde inspiration, men forestiller sig Dyveke som en sød, blid og sart kvinde. Han får besøg af tre muser spillet af Anne Vester Høyer, Lisbeth Kjærulff og Pernille Sørensen. Disse muser hidkalder Dyveke selv i egen høje person fra himlens garderobe, for at hun selv kan fortælle, hvordan hun var.
Denne Dyveke, spillet fremragende af Pia Jondal, viser sig at have masser af temperament, hun ved hvad hun vil, og specielt hvad hun ikke vil. Da Dyveke først er kommet ned på jorden, vil hun ikke derfra igen; hun stikker af fra muserne og forelsker sig i en læge ved navn Torben Olsen, spillet af Kristian Boland. Muserne skynder sig tilbage til himlen for at få hjælp af Christian 2. (Per Pallesen), som kun er interesseret i at holde sig så langt fra Dyveke som overhovedet muligt. Til sidst går han dog med til at hjælpe og resten af stykket går med at lede efter Dyveke, ved hjælp af Christian 2.s evner som omvendt kompas.
Per Pallesens Christian 2. kan på ingen måde hamle op med den temperamentsfulde Dyveke, han luder, klynker og kan slet ikke klare den viljefaste og stærke kvinde. Det er fuldt forståeligt at Dyveke forelsker sig i Torben Olsen, som er et langt bedre match for den stærke kvinde.
Der er i dag ingen der ved, hvordan Dyveke så ud, eller hvordan hun var som person. Hendes mor Sigbrit må have været en meget stærk og magtfuld person, idet hun i tre år var kongens eneste rådgiver. Fordi navnet Dyveke betyder lille due, har mange troet at Dyveke blot var en sød og køn pige som kongen morede sig med, men det lykkes hende dog at fastholde kongens interesse fra deres første møde i 1507 eller 1509 til hendes død i 1517. Hun var 17 eller 19, da hun mødte ham og 27, da hun døde under mystiske omstændigheder, nogle mener hun døde af at spise forgiftede kirsebær, som Torben Oxe fik skyld for at have sendt.
Stykket har fået kritik for ikke at leve op til den første opsætning under besættelsen, men den opsættes nu i en anden tid, og det er derfor naturligt, at den skal have et andet udtryk end den første opsætning. Det er ligeledes uretfærdigt at sammenligne Pia Jondals præstation med Liva Weels. De er to forskellige skuespillere og kan derfor ikke forventes at spille rollen som Dyveke på samme måde, og det skal de heller ikke. Denne forestilling er en letbenet komedie, og det er helt fint, det må den gerne være, for publikums forudsætninger for at se den er meget anderledes end det publikum der så urpremieren.
Foto: Brita Fogsgaard
Folketeatret.dk: Dyveke. Premiere på Horsens Teater. På turné i Danmark, derefter på Folketeatret i København.