|
|
American Psycho møder Tøndersagen i Aleksa Okanovics nye forestilling på CaféTeatret, "Modern Life!": en dyster komedie om kærlighedsløse forhold, æstetiseret ondskab og åbenlyse, pædofile fantasier. Som publikum sidder man som ufrivilligt medskyldige i et depraveret spil om en helt ung pige.
Den unge succesforfatter Michel er taget på sexklub for at få inspiration til sin nyeste bog. Her møder han den aldrende arkitekt Sebastian, som inviterer ham til at møde sin familie. Snart er de samlet: Sebastian, hans kone Marie, Michel og hans kæreste, skuespillerinden Ariane. Tonen er skarp og det flyder med giftigheder. Til stede er også Marie og Sebastians 12-årige datter, Mathilde, der fra tid til anden lider af døvhed, og som har en spiseforstyrrelse.
Gemenhederne er gennemførte fra første øjeblik. Alle keder sig i hinandens selskab og morer sig med at udslynge giftigheder på kryds og tværs gennem den elegante, Arne Jacobsen-møblerede stue. Snart bliver vinen udskiftet med kokain, og den dunkle baggrund for aftenen bliver mere og mere tydelig. Det perverse bliver hyldet som kunst- og livsform, og der er ingen intentioner om at lade det blive ved de uskønne ord.
Nicolai Dahl Hamilton er skræmmende som den selvglade forfatter, der har overbevist sig selv om at vejen til lykken (og hans næste bogs succes) går gennem et barns uskyld. Med stigende begejstring og savlende blikke sniger han sig tættere og tættere på Mathilde som et andet rovdyr. Claus Flygare er den selvmedlidende men komplet hensynsløse verdensmand, mens Ditte Gråbøl spiller den overlegne society-kone, der ikke er i stand til at give slip på sin blakkede fortid - som hun giver videre til datteren. Alle er de slaver af deres begær, og i deres fantasier afsøger de ekstreme grænser som pædofili og barnemord.
I denne depraverede flok er den ensomme og følelsesmæssigt udhungrede Mathilde, stærkt spillet af Heidi Colding-Hansen, hjælpeløs og fortabt. Hendes eneste venner er to frøer, hun har fanget, men hun ser ingen grund til at fodre dem, for "det er jo bare frøer". Det demonstrerer tydeligt, at hun ikke evner at føle omsorg for andre.
Der er scener, der er decideret ubehagelige at se, og som tilskuer føler man sig nærmest medskyldig, fordi man ikke griber ind. Her bliver det klart, hvorfor man ikke kan sætte et barn til at spille rollen - det ville ikke være til at holde ud at se på.
Modern Life! rejser nogle interessante om end ret ubehagelige problematikker, men den forholder sig ikke selv til dem. Stykket undlader at forklare eller bare antyde Sebastians motivation for at ofre sin datter, selvom han er drivkraften bag alt, hvad der sker den aften. Der mangler på mærkelig vis en logisk kausalitet i handlingen, men det ændrer ikke på, at det er et særdeles stærkt stykke, som næppe lader nogen tilskuere uberørte.
Stykket varer 75 min.
Foto: Bjarne Stæhr
CaféTeatret: Modern Life
