Mehr Nachrichten

 
Literatur
Fabler for børn

Alten Neuheiten finden:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Fabler for børn
Mo 21. Apr 2008

Fabler for børn af H.V. Kaalund blev udgivet første gang 1845, den er siden blev genudgivet flere gange og har især været en populær oplæsningsbog som bedsteforældre kunne læse for deres børnebørn. Denne udgave er gennemgået for dårlige rim, omvendt ordstilling og ord som ikke kendes længere, som f.eks. faldhat og rumlepot.

Bogen indeholder ca. 50 digte/fabler fra dyreverdenen. Nogle af den er bare nogle søde fortællinger feks om små kyllinger som gerne vil være som deres far; hanen. Andre er lidt mere hårde og fortæller om livet som feks den om føllet, som så gerne ville have sko på, og da det endelig sker, følger der en vranten rytter og pisk med. Der er også digte, som næsten er uegnede for børn, f.eks. den om den stakkels vildand, som bliver skudt og slæber sig hen til sin rede og dør, mens dens unger hopper rundt og ikke kan forstå at deres mor er død. Her følger så en opfordring om at skønne på sin egen mor, så længe man kan.

Bogen er oprindeligt illusteret af Johan Thomas Lundbye og hans dejlige tegninger er bevaret i denne udgave. Alle tegninger er trykt i sort/hvid, og det er selvfølgelig et spørgsmål om sådanne tegninger kan appellere til børn i dag som er vant til masser af farver både i bøger og på tegnefilm. For mange børn i dag vil en del af scenarierne i fablerne være ukendte på trods af Vagn Lundbyes udrensning af ord som ikke bruges mere. Den usikre måde en kalv bevæger sig på, lige når den bliver født, er der mange børn i dag, der aldrig har set. Ligeledes vil billedet af en hest, der trækker en kærre i bedste fald kun være kendt fra bøger af de fleste børn, så bogen lægger i høj grad op til en snak om, hvad fablen handler om, og hvad det, der står virkelig handler om.

Ud over at handle om dyr og dyreverdenen afspejler bogen også en del moralbegreber og etik, som forfatteren gerne ville videreformidle til børnene, f.eks at man ikke skal være flov over de kår, man stammer fra og ikke forandre sig uanset, hvor højt på strå man kommer senere i livet. Man skal være god ved sine dyr og behandle dem godt, for de er loyale og trofaste uanset om man er den tarveligste vagabond eller den rigeste adelsmand.

Køb eller bestil bogen på saxo.dk.

H.V. Kaalund: Fabler for børn. Gendigtet af Vagn Lundbye
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sider: 63
ISBN: 978-87-595-2909-6