|
|
"Elskovsdrikken" er en komisk opera, som blev opført første gang i Milano i 1832. Den Jyske Operas version er dog henlagt til 1950'erne, hvor man aner industrisamfundet trænge sig på i horisonten, men endnu består det lille intime landsbymiljø, hvori historien udspiller sig. Operaen er skrevet i romantikken og emmer af kærlighed og jalousi.
Historiens hovedpersoner er Nemorino og Adina. Navnene betyder henholdsvis "et lille stykke ingenting" og en afledning af det græske Hadinos, som betyder tæt og uigennemsigtigt og bruges om planter, som sætter blomster i tætte klaser. Man kunne også have mistanke om, at Adina er en forvanskning af Diana, jagtens gudinde. Nemorino er dybt forelsket i Adina, men Adina er ikke interesseret i den dybe trofaste kærlighed, Nemorino tilbyder hende. Hun vil hellere flagre fra blomst til blomst og ikke binde sig til nogen. Adina er smuk, stærk og klog, i middagsstunden læser hun op af sagnet om den grusomme dronning Isolde, som ikke ville have Tristan, men ender med at blive forelsket i ham efter, at Tristan har drukket en elskovsdrik.
Freden brydes af officeren Belcore, som besætter pladsen med sine soldater, og som også vil besætte den ledige plads i Adinas hjerte. Nemorino er bekymret over sin nye rival, og da den omvandrende kræmmer og kvaksalver doktor Dulcamara ankommer til byen, er det så "heldigt", at doktor Dulcamara faktisk har Isoldes elskovsdrik på lager, og Nemorino køber straks en flaske elskovsdrik, som dog i virkeligheden bare er billig rødvin. Nu skal Nemorino bare vente på, at elskovsdrikken begynder at virke...
Alle hovedroller er dobbeltbesatte: Nemorino:
Den oprindelige franske opera, som den italienske udgave er oversat fra, hører helt tydeligt til den komiske operagenre. I hænderne på komponisten Donizetti og Felice Romani, har elskovsdrikken dog fået et lidt mere alvorligt præg, som leder tankerne hen imod operaer som Mozarts komiske opera Don Juan. Den italienske Elskovsdrikken, forskyder således genren fra farce/komedie til et spøgefuldt drama med dybde og varme i karakterer og musik. Man morer sig med personerne ikke over dem.
Elskovsdrikken er en noget letbenet opera, forstået på den måde, at historiens tyngde kan sammenlignes med triviallitteratur. Plottet er simpelt; dreng elsker pige, hun spiller kostbar, men de ender alligevel med at få hinanden til sidst, uden alt for mange afstikkere og sidehistorier undervejs. Det er god underholdning, men der er ikke ret meget at tage med sig hjem og tænke over. Man kan undre sig over, at man har valgt at flytte historien til en anden tidsperiode, for det hverken lægger til eller trækker fra i forhold til handlingen. Sangernes bevægelser rundt på scenen vækker også til tider undren. Der er umiddelbart ikke nogen grund til at styrte op og ned ad trapperne mellem tag og gade, mens man synger en duet, hvis ikke det var fordi, der dog skulle ske et eller andet på scenen, nu historien ikke i sig selv er videre dramatisk.
Den Jyske Opera har nogle fantastiske sangere og et utroligt talentfuldt kor. De er sædvanligvis også dygtige skuespillere, men i denne historie klares skuespillet ikke med vanlig bravour, måske fordi materialet simpelthen er for tyndt. Elskovsdrikken er god underholdning, dejlig musik og flot sang, men der er ingen passager, hvor man kommer ud på kanten af sædet med rejste nakkehår og prikker hele vejen ned af rygsøjlen.
Foto: Anders Bach
Den Jyske Opera: Elskovsdrikken
Se spilletider
