|
|
Mogens Dahl Koncertsal udgjorde fredag aften den 24. april de behagelige rammer om det, arrangørerne selv betegner som 'højdepunktet for kammermusikken i København
Håbet om at få et rent russisk ekstranummer blev - naturligvis - svigtet, da Borodin Kvartetten til stående ovationer blev drevet tilbage til det lille, intime rum i Mogens Dahl for at afslutte en aften med Beethovens 7. og 8. strygekvartetter med en sidste strygerluns til de sultne hunde af et publikum. Det blev Beethoven. Selvfølgelig blev det Beethoven, for Borodin Kvartetten har gjort det til sin metier, at der ikke er musikalsk slinger i opusserne, og så kan der heller ikke være det i programmet. Vel?
Der gik ikke mange takter af første allegro, inden det stod lysende klart, at Borodin Kvartetten ikke spiller kammermusik for sjov og ej heller for at tjene penge. Tonerne er en del af kvartettens DNA, og de fire musikere synes ikke at kunne opnå det sublime uden at gå i symbiose; med hinanden, med publikum og med komponisten.
Symbiosen var særligt i den usædvanligt lange 7. strygerkvartet smertefuld i sin tryllebinding, og min sidemand dér på pladserne helt oppe under spærene i den gamle hestestald på Islands Brygge måtte nærmest hulke sig igennem 3. satsen adagio molto e mesto - en slags 'flatlinet' sonateform med fravær af dramatisk udviklingssekvens, hvormed den skønhedssmertefulde pine trækkes yderligere ud.. Satsen trak spor så smukke og sjældne ind i nervebanerne gennem Andrei Abramenkov og Ruben Aharonians violiner, Igor Naidins bratsch og Vladimir Balshins cello. Bratschen formåede faktisk at udfylde en særegen rolle i opførelserne som andet og mere end det bitre til opvejning af celloens sødme og violinernes surhed - den stod insisterende fast som unik klangbund, ikke mindst i de hurtige satser.
Den første rigtige sommerweekend i Danmark begyndte altså sin fredag aften med et russisk besøg så talentfuldt og gennemarbejdet i sit udtryk, at man kun kan give et ekstra bifald til Mogens Dahl, der gjorde det muligt. Borodin Kvartetten er antageligt verdens ældste kammerensemble med mere end 60 år på bagen, og blandt de mange kuriosa hører, at kvartetten spillede til begravelserne af både Stalin og Prokofievs, der døde samme dag i 1953. Og nu har de så også opløftet deres musikalske røst på Islands Brygge herhjemme. Jamen er verden dog ikke bare lille og fantastisk?!??
Foto: Thomas Mueller
