|
|
Den 25. September udkom den amerikanske eksil-forfatter Henry James' "Washington Square", hvor personlige forhold og magtudøvelser er romanens egentlige omdrejningspunkt. På overfladen får vi historien om den kedelige unge Catherines tragikomiske psykologiske dannelse og ulykkelige kærlighedsliv.
Men denne roman er ikke en helt almindelig kærlighedsroman. Historien om "stakkels Catherine" handler på mange måder om kærlighed og bedrag, men denne handling er kun sekundær i forhold til den egentlige handling. Det, som Henry James synes at bekymre sig mest om i romanen, er ikke om de unge elskende ender med at leve lykkeligt, men hvorfor de konstant forhindres i at finde sammen. Den jævne og særdeles kedelige og enfoldige hovedperson, Catherine Sloper, spiller faktisk en mindre rolle i forhold til de magtkampe, der kæmpes omkring hende. I dem udgør hun stort set bare en rekvisit, en ting de andre personer bruger til at forsøge at vinde deres egne sejre. Catherine bliver genstand for den smukke, unge lykkejæger Morris' tilnærmelser, som hendes tante opmuntrer og hendes far, den alvidende doktor, forbyder.
Fortælleren af romanen kan ikke siges at være fuldstændig pålidelig. James gør konstant læseren opmærksom på, at man læser en roman. Denne selvbevidsthed i romanen er på samme tid forstyrrende og interessant. Læseren får hele tiden muligheden for at sætte spørgsmålstegn ved karakterernes handlinger og bevægegrunde. F.eks. kan man tolke doktorens handlinger som både positive og negative. Fortælleren portrætterer den aldrende, højt intelligente og meget veltalende doktor som et næsten overmenneskeligt moralsk og rationelt væsen. Han kan bestemme, hvilken type menneske alle de andre karakterer er, og han kan forudse handlingen og tøver aldrig med at pointere dette for sin mildest talt apatiske datter og romantiserende søster, der begge forguder den unge Morris. På denne måde bliver faderen på sin vis den virkelige skurk, hvis moralske tyranni er med til at ødelægge datterens liv.
Som måske kan forventes af en roman, der for første gang blev udgivet i 1880, er kvindesynet værd at bemærke. Catherines historie er på mange måder tragisk, og James synes at tilskrive denne tragedie Catherines forræderi, som hendes far kalder det. Hun bliver heller aldrig en helt afrundet personlighed, men mere et lærred for de andre personers følelser og gerninger. Hele hendes væsen er på sin vis ligegyldigt, og hun bliver brugt som eksempel på, hvordan enfoldige kvinder skabes og skades af de personer, der omgiver dem og påvirker dem. Der synes at være en del moraliseren over Catherines opførsel, og det virker som om, James straffer sin heltinde for at tænke selv. Fordi Catherine ikke er skarpsindig nok til at kunne forudse sin egen skæbne, og fordi hun ikke er en god datter, der stoler på sin fars råd - og senere nægter at adlyde hans forbud - ender hun som sørgelig gammeljomfru. På samme tid lader James dog også til at klandre det samfund, Catherine befinder sig i, som tager det for givet, at unge kvinder skal og vil giftes, for at sætte hende i den uheldige og nærmest uundgåelige situation.
Oversætteren har gjort et fint stykke arbejde med den danske version af Washington Square, der selv med visse små sjuskede fejl, som f.eks. flere manglende 's' i genitiver og en 'hendes/sin'-forveksling, fint efterligner sprogbruget i 1880erne. Washington Square er ikke Henry James' bedste roman, og den skal ikke læses, hvis man søger en lykkelig slutning på en charmerende kærlighedshistorie. Romanen er derimod rigtig spændende rent stilmæssigt. Selvom sproget ikke er særdeles eksperimenterende og finurligt, kan mange aspekter af romanen ses som små muldvarpeskud til udviklingen af romanformen i modernismen.
Køb eller bestil bogen på saxo.dk.
Henry James: Washington Square
Forlag: Bahnhof
Sider: 223
ISBN: 978-87-92095-25-1
