Mehr Nachrichten

 
Literatur
Storbyferie med den eneste ene

Alten Neuheiten finden:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Storbyferie med den eneste ene
Mi 21. Apr 2010



"I Love New York" er den fjerde bog i serien af utraditionelle og romantiske storbyguider fra Gyldendal. Bogen fokuserer først og fremmest på at hygge, finde hemmelige steder og bare være sammen om oplevelserne. Men de fleste rejsende får nu nok brug for en traditionel guidebog også.

De fleste, der rejser, kender finten med at stryge på biblioteket eller i boghandlen efter Turen går til, når man skal et eller andet sted hen. I Gyldendals nye romantiske guides, hvoraf bogen om New York er den seneste, forsøger man at kombinere den almindelige lidt tørre beretning om forskellige "sights" med en ægte fortælling skrevet af et menneske, som er forelsket i lige netop den metropol, bogen handler om. Det betyder, at teksten bliver meget mere personlig og selvoplevet. Man lærer alle de fif og hemmelige steder, forfatteren selv har brugt år på at finde. Endelig kender forfatteren også alle de bedste steder at gå hen med kæresten/ægtefællen for bare at fordybe sig i hinanden.

Bogen fortæller en smule om sightseeing, men ikke så meget om de seværdigheder man ellers normalt forbinder med New York. Det er tydeligt, at forfatteren tit er i New York og går mere efter de personlige oplevelser end de kendte turistfælder. Karin Gråbæk beskriver alt fra at gå på neglebar til at se på kunst i en gammel slagterbutik, men meget lidt om f.eks. Frihedsgudinden.

I Love New York indeholder en hel del om kaffe og gode steder at få en bid brød og slappe lidt af. Ligeledes er der en del om shopping: hvad man skal købe, og hvor man skal købe det. - Hvordan denne del af bogen hænger sammen med en romantisk tur med den bedre halvdel står dog lidt hen i det uvisse. Det er i hvert tilfælde nok de færreste mænd, der vil synes, at en hel dags shoppingtur er videre romantisk. Derudover har forfatteren også en række gode fif til, hvor man skal gå hen og spise, og hvor man skal overnatte alt efter økonomisk formåen, samt meget meget mere.

Hvis man virkelig skal over og lege turist i New York, får man nok brug for Turen går til New York også, men I Love New York har en gejst og en kærlighed til byen, som man ikke møder i den almindelige turguide. Der er helt sikkert også nogle listige steder med i Karen Gråbæks bog, som man aldrig vil støde på i andre guidebøger.

Begejstringen for New York emmer fra hver side af I Love New York. Det er en fornøjelse at læse bogen, men for en gennemsnitlig turist kan den ikke stå alene.

Køb eller bestil bogen på saxo.com.

Karin Gråbæk: I Love New York
Gyldendal, 192 sider
ISBN: 9788702080148
Udgivet: 22.04.2010