Der sættes gang i smagssansen, når Husets Teater tager fat på emnet mad. Kamilla Wargo Breklings montage, "Pålæg", er et hæsblæsende potpourri af smagsoplevelser af alt lige fra økologisk kylling til frikadeller, som mormor lavede dem. Mmm... Så læn dig tilbage, lad dig underholde og lad mundvandet løbe. Velbekomme! (Foto: Henrik Ohsten Rasmussen)
Ved første øjekast virker scenografien en smule tom. Kun et par Ikea-møbler gør det ud for det moderne køkken. Men som forestillingen udruller sig, omdannes de sorte vægge til en strøm af informativ madpoesi.
De fire performere, Merete Byrial, Susanne Bonde, Kristofer Krarup og Rasmus Hammerich, indtager og udfylder da også scenerummet med en appetit og en energi, der spiller stærkt sammen med Rebecca Arthys enkle scenografi. Mellem de kontrastfyldte klip danses der symbolsk i Karina Dichov Lunds underfundige koreografi.
Med en humor og komik, der i visse øjeblikke bevæger sig helt over i det groteske, diskuteres emnet mad. Hvad smager godt? Hvad er sundest og indeholder flest vitaminer? Hvad er effekten af havtornebær og grisebolsjer? Og hvad stiller man op, hvis man er krydsallergiker?
Men ud over at give os næring, fungerer mad også som en art accessory til det moderne menneskes identitet og image. For det er skam ikke lige meget, hvad vi spiser - eller rettere sagt, det er ikke lige meget, hvad omverdenen tror, vi og vore børn spiser. Som Susanne Bonde febrilsk slår fast, så er der stor forskel på at være en "brasekartoffel med spejlæg-type" og den type, der er til julienneskårne rodfrugter med bornholmsk gedeost og hjemmebagt brød. Og der skal ikke herske nogen tvivl om hendes egen karakter.
Men Pålæg er ikke kun en glad forestilling for byens madører. Mellem de urkomiske sekvenser dukker alvoren pludselig op i form af de uhyggelige statistikker, der viser, at vores forhold til mad ikke altid er godt. Men knap når pointen at bundfælde sig hos publikum, før vi er sprunget videre i dagens opskrift: en udførlig beskrivelse af kunsten at slagte en kylling - som forhåbentlig er blandt de 0,2 % økologiske kyllinger her til lands.
Den røde tråd i Pålæg består ganske vist kun af kødtråd, og nogen handling kan være svær at få øje på. Men med de mange hektiske klip formår montagen alligevel at give sit publikum rigeligt med stof til eftertanke. Emnet og ikke mindst karikaturerne er ikke til at tage fejl af, og latteren er nok højest, når man genkender sig selv i performernes spejl: "Jeg er faktisk mæt, men så kun en lille bid mere. Bare fordi det smager så godt." Efter forestillingen ligger der da også kun krummerne tilbage, og publikum bevæger sig sultne ud i vinterkulden.
Pålæg - Husets Teater
Se spilletider
