Paul McCartneys musik har altid været udsat for kritik - positiv og negativ. I Howard Sounes' biografi "Den sande historie om Paul McCartney" er det privatlivet, der er genstand for kritik. Sounes forholder sig tørt, sagligt og kritisk til emnet, og som læser forholder man sig lige sådan til udgivelsen. Sandhed er relativ, og smag er subjektiv.
Enten var man til Stones eller til Beatles. Og var man til de fantastiske fire fra Liverpool, så var man enten til Paul eller John. Undertegnede er til Paul. Og det siger noget om hans ikonstatus og holdbarhed, idet blomsterbørnsgenerationen i denne fans tilfælde er skiftet ud med fattigfirserne.
Paul med den bløde stemme og de florlette kærlighedssange, Paul med det skæve grin og de store dådyrøjne.. Når man læser en biografi om sit idol, så er sandheden ilde hørt. I dette tilfælde er den også ilde læst.
Howard Sounes er tør i sproget og lang i blækket. At skrive sandheden om McCartney bliver taget lidt for bogstaveligt, og der fortælles side op og side ned om familieforhold, som man hurtigt glemmer. Selvfølgelig er biografien som genre en beskrivelse af liv og levned, men det ville klæde udgivelsen, hvis Sounes kunne beskrive og fortælle mere livligt og ikke levne læseren de sølle rester af en slavisk gennemgang af årenes forløb. Biografien løfter sig aldrig over nøgterne beskrivelser, og selv de mest saftige afsløringer virker nedtonede i Sounes' sprog. Selvom tonen bør og skal være neutral i en biografi, så er Sounes både for og imod, tro og ikke tro mod sit emne, og man står tilbage med et forvirret og måske forvansket billede af McCartney.
For en ægte naiv fan gnides der grundigt salt i såret, når man læser om John, Paul, George og Ringos udskejelser, og især om Pauls. Han beskrives som uforholdsmæssigt målrettet, ulideligt kompromisløs, middelmådig, arrogant, egenrådig, flirtende, utro og ubetænksom. Og på den anden side som gavmild, imødekommende, trofast, kreativ, igangsættende, beskyttende og ikke mindst charmerende, social og usvigeligt selvsikker. Sikke en sammensat smøre!
Sagligt og fagligt set er biografien en bedrift; uden tvivl. Der er citater, synspunkter og afsløringer fra folk omkring McCartney, der er grundige detaljer om hændelser og intime møder, og alt i alt har Sounes lagt et kæmpe puslespil. Problemet er bare, at man gerne ville have et mindre perfekt resultat med lidt flere huller og ujævne overflader.
Biografien er en svær genre at mestre. Mark Twain, der lige er udkommet med sin selvbiografi her 100 år efter sin død, problematiserer den skemalagte fortælling af et menneskes liv, og hans overvejelser er værd at tage med her: "Hvilken begrænset del af en mands liv man kan finde i hans gerninger og ord. Hans virkelige liv findes i hans hoved og kendes kun af ham selv. Hvis denne indre monolog blev skrevet ud, ville hver dag fylde en bog på 80.000 ord, 365 bøger for hvert år. Biografier er kun det tøj og de knapper, der sidder på manden. Mandens egen biografi kan aldrig skrives".
Derfor er Paul McCartney meget mere, end der står skrevet på Sounes' sider. Der mangler nogle brikker, og de brikker der er lagt, er lagt i et lidt for pænt, strømlinet og vellykket mønster.
Køb eller bestil bogen på saxo.com
Howard Sounes: Den sande historie om Paul McCartney
Lindhardt og Ringhof, 624 sider
ISBN: 9788711433515
Er udkommet
