Aarhus Teater opfører Samuel Becketts kendte skuespil "Mens vi venter på Godot" i Klaus Rifbjergs oversættelse. Originalteksten blev skrevet i vinteren 1948-49, og stykket er i bund og grund absurd, fordi det ikke har nogen handling, mening eller mål. Men man bliver; om ikke andet, så for at sige, at man har set det. (Foto: Rumle Skafte)
Aftenen på Aarhus Teater begynder med, at forskellige billedkunstnere før forestillingen tegner det træ, som er forestillingens eneste scenografiske element. Et nyt træ skabes således til hver forestilling - som en slags installationskunst.
Mens vi venter på Godot er et skuespil, de fleste har hørt om - om ikke fra andet, så fra Kim Larsens "Danas Have". Men der er nok færre, der ved, hvad stykket handler om, hvilket er naturligt nok, da det ikke handler om noget.
To vagabonder sidder ved et træ og venter på Godot. Hvorfor de venter, hvem Godot er, eller hvad der skal ske når han kommer, får vi aldrig at vide.
Stykket er gennem tiden blevet analyseret i alle ender og kanter, og man har ment, at Godot var et synonym for Gud eller en, der skulle smugle de to vagabonder ud af landet, men ingen ved noget med sikkerhed.
Stykket siges at ramme mange mennesker, fordi alle har prøvet at vente på et eller andet. Er livet andet end en lang venten, kan man spørge? Først på at blive gammel nok, så på miss eller mr. Right, ønskebarnet, chancen, karrieren, børnebørnene og i sidste ende døden. Stykket skal i virkeligheden nok ikke overanalyseres, men opleves og forstås med følelserne. Det er nok ikke tilfældigt, at stykket især har fået fans blandt indsatte i fængsler, der om nogen forstår konceptet; at vente.
I forestillingen medvirker de fire erfarne skuespillere Niels Ellegaard, Lars Høy, Anders Baggesen og Kim Veisgaard. Derforuden medvirker Jonas Palsgaard Rasmussen som sendebuddet fra Godot.
De fire skuespillere har udtalt i et interview, at det at medvirke i forestillingen var en drømmeopgave for dem. Det er helt klart Niels Ellegaard, der slipper bedst af sted med sin rolle og virker mest overbevisende. På en eller anden måde skinner de andres personligheder mere tydeligt igennem rollerne, så skuespillet aldrig føles 100 procent overbevisende, men det er så også utroligt svært at spille roller, hvor alt står og falder med monolog og dialog, idet der ikke er nogen handling.
For denne anmelders vedkommende var det en drøm endelig at få set det stykke, som man nok har hørt om, men aldrig set. Stykket er en tour de force i alenlange replikker, så man kan ikke andet end respektere de skuespillere, der spiller med. Flere af replikkerne fremkaldte latter i salen, men det var svært at undgå at sidde tilbage med en følelse af, at man spildte tiden. Forestillingen varer 3 timer inkl. pause. 3 timer med ævl, kævl og filosoferen, men intet budskab eller noget man kunne tage med derfra. Det er måske det, der har gjort stykket så berømt. Måske er budskabet, at livet er spild af tid og at man lige så godt kan begå selvmord med det samme. I stedet for at sige det direkte bruges 3 timer på at vise det!
Kulisserne er skrabede, men fungerer godt. Skuespillerne er dygtige, men plottet i sig selv kan ikke holde mig fanget; det er simpelthen for kedeligt og meningsløst.
Mens vi venter på Godot - Aarhus Teater
Se spilletider
