|
|
Warren Haynes (Govt. Mule, The Allman Brothers Band, The Dead m.fl.) er tilbage med sin første soloplade i hele 18 år. Det kan man godt høre, for det hele er gennemarbejdet, professionelt og svinger næsten lidt for godt.
Warren Haynes er ikke hr. hvem-som-helst, han har skrevet til, spillet og sunget med en ubegribelig lang række større og mindre navne. Udover de førnævnte, kan han med god grund referere til Dylan, Brooks, Hetfield, Mayall, Matthews m.fl. Han blev hertil kåret som verdens 23. bedste guitarist (ud af 100) af Rolling Stone Magazine.
Haynes har på denne plade fået en gruppe særdeles velkvalificerede folk med sig, blandt andre George Porter, Ivan Neville, Raymond Webber, Ian Mclagan, Ruthie Foster og Ron Halloway.
Man in Motion har været længe undervejs; hele 18 år. For folk og fans, der kender Warren Haynes, er dette nærmest ubærligt længe at vente på en plade. Har det så været ventetiden værd? Ja, må svaret helt sikkert være. Dog synes noget af ventetiden at være brugt til at finpudse og justere lidt for meget.
At der er kompetente musikere i backingbandet kan i den grad høres, for det svinger og groover, så man skulle tro, at det var løgn. Dette understreges af, at hele molevitten er optaget live og uden overdubs og lignende.
Åbnings- og titelnummeret "Man in Motion" må siges at være et godt eksempel for pladen. Det hele svinger fra første sekund, og samspillet flyder rigtig godt. Desværre synes de ikke at holde, mens legen er god. For nummeret bliver ved og ved i hele 7 min. og 52 sek. Det halve havde gjort det. Dette forsætter på nummeret "River's Gonna Rise". På den positive side er, at niveauet ellers er utroligt højt, og der er få numre, der synes at falde igennem. Nummeret "Take a Bullet" virker lidt klichéramt, men ellers er der ikke så meget at klage over på den konto.
De spiller alle utroligt godt, faktisk så godt at det desværre går hen og bliver lidt kedeligt. Man in Motion efterlader indtrykket af, at der er brugt for meget tid på at finpudse og justere i stedet for at fange øjeblikket og få impulserne med. Det er gospel, funk, rock, sydstatssoul og blues. Det er desværre bare for pænt og lidt kedeligt.
Warren Haynes: Man In Motion
Udkommet på Hardhead/Masco Music
