(Foto: Henrik Petit)
Det velkendte femkløver bag Cirkusrevyen er i topform og giver endnu engang Danmark en tur i vridemaskinen, og som altid er der ingen, der slipper. Men selvom lattermusklerne kommer på hårdt arbejde, så er der dog nogle retter på menuen, der snart er blevet varmet op en gang for meget.
Cirkusrevyen er kendt som stedet, der tager temperaturen på vores lille land og giver os sandheden råt for usødet, og Cirkusrevyen anno 2011 er ingen undtagelse. Særligt Ditte Hansen stråler stærkt og klart på scenen i år. Udstyret med stærke tekster brillerer hun med nogle vidunderlige karakterer så som den berømte eller måske nærmere berygtede hjerneforsker, Milena Penkowa, der har fået hårgrænsen trukket så langt tilbage, at hun næsten ligner en cone head, og den blege, leverpostejsfarvede sexolog, der slår et slag for den faste ugedag. Her er virkelig en femme non-fatale, der vil noget.
Parforholdets udfordringer er en fast del af repertoiret i Cirkusrevyen, og her er nogle skønne perler imellem i år. Vi får blandt andet fornøjelsen af at møde kvinden, der lider af præ-simultant verbalt syndrom, og af at se klicheen om kvinden, der må se sig forladt til fordel for en yngre, slank og langbenet kvinde, blive vendt godt og grundigt på hovedet.
Den danske udlændingepolitik og det dertilhørende pointsystem får også en lille sang med på vejen af det nærmest overintegrerede par, Ahmed og Fatima, der er strøget ind på dansktoppens hitliste og i øvrigt har tillagt sig alle de über-danske vaner i jagten på de eftertragtede point. Det er et bidende og lidet flatterende spejlbillede, der tegnes her, skal det hilses at sige.
Det er i det hele taget et veloplagt hold, vi møder i årets Cirkusrevy med åbningsnummeret "En stor familie". Og ja, på en måde så er det jo lige som at komme hjem. Der er noget trygt og velkendt ved det bølgende tæppe, de kendte ansigter på scenen og James Price, der smiler godmodigt inde fra orkesterboksen. Men som vi også kender det fra diverse familiefester, så er der nogle, der er sjovere at tale med end andre, og måske endda nogle, man har set lidt for tit. Den følelse kendetegner desværre også årets Cirkusrevy. Vi griner, straks vi genkender de kendte og elskede parodier, men måske ler vi i virkeligheden mest, fordi de var sjove sidste gang, vi sås. Alligevel fortjener Cirkusrevyen igen i år en visit, og det ikke kun af ren og skær høflighed mod et gammelt familiemedlem, men fordi vi elsker den for de varme glimt i øjet og den boblende latter, den får frem i os år efter år.
Cirkusrevyen 2011 - Dyrehavsbakken
Se spilletider
