|
|
I bogens 99 kapitler zoomes der ind på vidt forskellige menneskers hverdag. Samlet bliver det til en fantastisk mosaik af bizarre, morsomme og ligegyldige historier. På de mest besynderlige måder krydser menneskenes veje hinanden, og under ét og samme tag i en gade i Paris vokser en hel verden frem. Perecs roman er en brugsanvisning til livet i den moderne verden.
Livet - en brugsanvisning (La vie - mode d'emploi) er den franske forfatter Georges Perecs hovedroman fra 1978. Romanen udkom første gang på dansk i 1999 efter oversættelse af Frants Iver Gundelach, som i øvrigt også står bag oversættelsen i denne 3. udgave af bogen. På trods af sine relativt få år på bagen har Perecs roman allerede opnået klassikerstatus på den internationale litteraturscene, og i dette efterår har romanen fundet plads i Rosinantes klassikerserie, som bl.a. omfatter tidløse klassikere som Daniel Defoes Robinson Crusoe, Virginia Woolfs Bølgerne og Miguel de Cervantes' Don Quijote.
Livet - en brugsanvisning er resultatet af, hvad Perec selv kaldte for "multiplexe" begrænsninger. Før Perec satte sig ned og skrev romanen, udtænkte han fire særdeles komplekse strukturer, som tilsammen skulle danne rammen for bogens udformning. Slagets gang i bogen dikteres altså af nogle systemer og regelsæt, som danner byggestenene for bogens indhold. F.eks. Er kapitlernes rækkefølge bestemt ikke overladt til tilfældigheder, men derimod et resultat af et matematisk princip inspireret fra skakspillets verden, nærmere bestemt "springerens polygrafi". I korte træk går princippet ud på at lade springeren bevæge sig gennem 64 felter på et skakbræt uden at lande i det samme felt to gange. Romanens opdeling i 6 dele bygger eftersigende på samme princip.
Hvordan det hænger sammen, kan man få klarhed over bagerst i bogen, hvor man finder Perecs egen udredning om de fire gennemgående strukturer i baggrundsartiklen "Quatre figures pour La Vie mode d'emploi' L'Arc No. 76", som blev publiceret året efter, bogen udkom. Denne artikel har ikke tidligere været oversat til dansk, og selvom 3. struktur, "den latinske dobbeltkvadrat af 10. rang", nok aldrig vil stå soleklar for undertegnede, så er det alligevel ret interessant at læse og forsøge at forstå de uhyre komplekse regler, som har dirigeret bogens skabelse.
Man kan imidlertid sagtens læse og finde fornøjelse ved romanen uden at have den fjerneste anelse om de benspænd, Perec satte op for sig selv. Perec forstår nemlig at henrykke og overvælde læseren alene med sit mylder af historier, som er berigede med geografiske hentydninger, litterære antydninger, citater osv. En af hvor tids største nulevende forfattere, amerikanske Paul Auster, kaldte allerede tilbage i 1987 Perec for en af samtidens mest enestående litterære personligheder i verden og proklamerede, at "it will be impossible for us to think of contemporary French writing in the same way again."
Perecs personkarakteristikker og sans for baggrundsdetaljer er vitterligt aldeles imponerende, og i bogens efterord af Peter Adolphsen får romanen en mindst ligeså fin afskedssalut med på vejen, her fra efteråret 2011. Jeg vil tilslutte mig Adolphsens ræsonnement og lade de afsluttende linjer af hans efterord tale sit eget tydelige sprog: "'Livet - en brugsanvisning' er ikke bare Perecs hovedværk; den er efter min ikke udprægede ydmyge mening et af verdenslitteraturens hovedværker. Nogensinde. Punktum."
Køb eller bestil bogen på saxo.com
Georges Perec: Livet - en brugsanvisning
Rosinante, 656 sider
Oversat af Frants Iver Gundelach
ISBN: 9788763817516
