|
|
I denne måned udkommer Helle Helles romandebut "Hus og Hjem" og den mere eksperimenterende novellesamling, "Eksempel på liv", i Rosinantes Nyklassiker-serie.
Jeg husker tydeligt mit allerførste bekendtskab med Helle Helle. "Der sker vitterligt ikke en skid". Sådan konstaterede min kære veninde tørt, og klappede Helle Helles succesroman Rødby Puttgarten i, efter hun havde læst en passage højt for mig i et monotont stemmeleje. Og for så vidt havde hun jo ganske ret. Spændingskurverne i Helle Helles romaner er generelt mere lineære end kurvede.
Tematisk er indholdet i Helle Helles romaner som regel centreret omkring ensomhed, hverdagens trivialitet, uforløst længsel og kedsomhed. Handlingerne udspiller sig altid fjernt fra København, i små provinsbyer, hvor tilværelsen af og til synes at være sat i bakgear. Samme temaer og stillestående udviklingsprincipper gør sig gældende i Hus og hjem. Her følger vi hovedpersonen Anne, som flytter tilbage til sin barndomsby og finder det umådeligt svært at vende hjem til et sted, som ikke længere er hjem. I første omgang flytter Anne alene ind i det store hus, som hun og manden Anders har købt sammen, hvor det er hensigten, at hun skal male og indrette, før Anders flytter med. Udpakningen går imidlertid uendeligt trægt, og Anne har svært ved at finde sig til rette i barndomsbyen. Især kniber det med at genetablere et jævnbyrdigt og naturligt forhold til de gamle veninder Anita og Charlotte, som i modsætning til hende er blevet hængende i barndomsbyen, siden Anne forlod den. Det er svært at afgøre, om Anne i mellemtiden er vokset fra dem - eller om de er vokset fra hende. For hvem er det i virkeligheden, der har stået stille og er stagneret? I en blanding af kedsomhed, ensomhed og frustration tager hun initiativ til en flirt med naboen Jens, som også er byens præst. Annes tilpasningsvanskeligheder kompliceres yderligere, da Anders omsider flytter ind i deres fælles hjem og snart registrerer, at hverken hun, eller noget som helst andet i deres hjem, synes at være rigtigt i vater.
Selvom forfatterskabet på ingen måde fik nogen varm anbefaling med på vejen fra mit bagland, så har mit eget efterfølgende bekendtskab med Helle Helle til gengæld været noget ganske særligt. Helle Helle har en helt uovertruffen evne til at skabe helstøbte, flerdimensionelle karakterer, som helt overstråler det faktum, at der ikke findes egentlige dramaturgiske holdepunkter i hendes romaner. I Hus og hjem er det antydninger og bagateller så som lagner, der får lov til at hænge i dagevis, selvom det står ned i stænger, der indikerer hovedpersonens sindstilstand og som er helt uundværlige for læseoplevelsen. Den skrivestil, Helle Helle praktiserer - og mestrer - finder man ofte omtalt som "minimalisme", hvilket undertiden opfattes som en af 1990'ernes mest markante litterære strømninger. Hvis man ikke er så bekendt med genren, er Helle Helles Hus og hjem et oplagt sted at starte, da hendes særlige stilistiske skarphed virkelig kommer til sin ret i denne roman. Novellesamlingen, Eksempel på liv tilbage fra 1993 er derimod langt mere eksperimentel og uden særlig stor gennemslagskraft. Eksempel på liv kan afskrives som en lidt famlende litterær debut. Heldigvis er hun kommet stærkt igen siden hen, senest med romanen Dette burde skrives i nutid fra indeværende år.
Helle Helle: Hus og hjem
Samleren, 240 sider
ISBN: 9788763818469
Køb eller bestil bogen på saxo.com
Helle Helle: Eksempel på liv
Samleren, 80 sider
ISBN: 9788763818933
Køb eller bestil bogen på saxo.com
