|
|
Med Traces er det fænomenale nycirkuskompagni, Les 7 Doigts de la Main, tilbage i Danmark med endnu en betagende og nervepirrende forestilling, der får publikum til at holde vejret. Ambitionen om at kombinere artisteri med en egentlig fortælling lykkes imidlertid kun delvist.
Lige fra forestillingens start imponeres man af kunstnernes flyvende lethed, der får selv den vildeste manøvre til at se ud som det rene barnemad. Som håndstandskunstneren der med sin enlige stoledans udfordrer sit tyngde- og balancepunkt igen og igen. For hver gang tænker man: nu kan han ikke mere, og gang på gang overrasker han med endnu en tilsyneladende umulig kunst. Eller fyren der drejer rundt med en oversize hulahopring som en top, indtil man tænker, at nu må rotationen da stoppe. Nu falder ham sammen på gulvet. Men det sker ikke. Og da han endelig let og ubesværet afbryder sin hvirvelvind, trækker han blot kækt på skulderen og smiler til publikum som for at sige: "Skulle det være noget?"
Alle kompagniets syv "fingre" (doigts) viser i det hele taget et eminent overskud. Kompagniets eneste kvindelige kunstner svinger sig hjemmevant og frit i den blafrende stofsele. Som en ægte cirkusprinsesse danser hun sin graciøse luftdans fuld af styrke og minutiøs præcision fra hoved til tå.
Udover de mange forskellige redskaber, der danner basis for hver ny kunst og tilfører forestillingen variation, understøttes den samlede oplevelse også af en række andre effekter. Tag fx projiceringen af brudstykkerne af den historie, der simultant fortælles og noteres ned ved den gamle skrivepult. Derudover iblandes forestillingen musik, komik, og anderledes artisteri såsom skateboard og basketball. Alle disse specielle effekter supplerer de traditionelle nycirkus-kunstarter.
Traces forsøger nemlig at gøre andet og mere end at vise en række artistnumre. Som noget nyt har man efterstræbt at lave en rød tråd, en fortælling, der binder de forskellige numre sammen. Intentionen er god men lykkes dog kun i nogen grad. Artisternes lufter deres komiske skuespiltalent, men det bliver kun delvist udfoldet.
Selvom fortællingen ikke lykkes hundrede procent, kan man imidlertid ikke andet end at sidde måbende tilbage af ren og skær ærefrygt over de minutiøst udførte kunster. Les 7 Doigts de la Main har gjort det endnu en gang.
Traces spiller på Republique 5. - 21. oktober 2012
