|
|
Husets Teater sætter alle sejl, for at få sit publikum til at gyse af skræk og fryd, og blandingen af teater og performance fungerer hårrejsende godt. En dybere behandling af emnet bliver det ikke til, men det gør ikke noget i lige præcis denne genre. Sidste skrig er ren guf.
Sidste Skrig er en ungdomsforestilling målrettet de 13-19-årige, og der er gjort meget ud af at tale til målgruppens fascination af horrorfilm, som bringes ekstra tæt på her i Husets Teaters lille teatersal. Der er både Dracula og Frankenstein i luften, men meget af det overlades alligevel til de enkelte publikummers fantasi og referenceramme, og det åbner op for en unik oplevelse hos hver enkelt.
At det ikke er nogen helt almindelig teaterforestilling, man er kommet til, bliver slået fast fra første færd. De kun 30 publikummer, der er plads til, træder i bogstaveligste forstand ind på scenen, og allerede her drages deres status af "kun publikum" i tvivl. Der kommer til at ske noget nyt og anderledes denne aften.
Vi starter i dansens univers: en mand, en kvinde og et barn - og så er der de to andre kvinder, hvis tilhørsforhold hverken publikum eller førstekvinden kan gennemskue. I en særpræget stoledans kæmper de om pladsen, mens magtbalancen flyttes med hver stol. Så skifter scenen pludselig, og en kvinde iklædt en rød, bølgende velourkjole træder hovent ind på scenen, tager mikrofonen og giver sig til at synge. Én efter én inviteres publikum et skridt tættere på forestillingens sære og ildevarslende univers. Hvem vover at nippe til den varme røde drik, der serveres i de høje glas, eller smage de tørre røde bær?
Lydkulissen, der omgiver hele forestillingen, har en fremtrædende og vigtig rolle i forhold til at skabe den helt særlige gyserstemning. Fra den bløde knagen til den luftige lyd af fjerene, der daler mod gulvet efter en fatal afslutning på en pudekamp, til kvinden i rødts kolde, kaglende latter. Alt sammen virker det fremmedgørende og foruroligende og er med til at få hårene til at rejse sig på publikum.
Produktionsteamet bag Sidste Skrig har virkelig fået mulighed for at lege og kombinere mange forskellige genrer og effekter i denne forestilling. Der er både dans, drama, performance, og til sidst tager vi skridtet over i ren installation. I starten synes forestillingen imidlertid ikke helt at vide, hvad den vil, og selve temaet bliver ikke ofte verbaliseret. Men det ligger heller ikke i horrorgenren, at det skal verbaliseres. For det er jo netop det uudtalte, det vi selv forestiller os, som er med til at få det til at løbe koldt ned ad ryggen på os. Sidste Skrig rammer helt rigtigt.
Sidste Skrig på Husets Teater 31. oktober - 16. november 2012
