|
|
(Foto: Anders Bach)
Den Jyske Operas opsætning af Puccinis "Tosca" er et musikalsk og sangmæssigt mesterstykke, mens scenografien hører til i den særdeles skrabede ende. Man har forsøgt at vise Toscas udvikling på det menneskelige plan, men det valg får hovedpersonen til at fremstå svagere end set i andre opsætninger.
Den Jyske Operas opsætning af Tosca opleves med et vist vemod, idet den samtidig betyder et farvel til operachefen Giordano Bellincampi, der med denne forestilling takker af efter 16 år med Den Jyske Opera, heraf de 8 år som operachef.
Et af kendetegnene ved Puccinis værker er hans brug af stærke kvindeskikkelser i sine operaer. De ses i både Manon Lescaut, Madame Butterfly og Turandot. Publikum er således vant til at se en stærk og viljefast Tosca, som ved, hvad hun vil og ikke vil, en taktiker og strateg og et værdigt match mod den skruppelløse Scarpia. I Den Jyske Operas opsætning har man valgt at fokusere på Toscas udvikling fra naiv og gudfrygtig ung kvinde, til hun af omstændighederne tvinges til handling og stikker en kniv i Scarpias bryst. Hun træder i karakter, men er alligevel i tvivl om, hvorvidt hun gør det rigtige; kaster sin halskæde med korset fra sig, samler den op igen og ender med at lægge den på den døde Scarpias brystkasse. I slutningen kaster hun sig heller ikke med dødsforagt ud fra Engelborg, men lader sig nærmest falde ned derfra. En tydeligt svækket Tosca, men måske en mere menneskelig en?
Hovedpartiet Tosca synges på skift af Ingela Brimberg og Victoria Nava. På præmiereaftenen var det Ingela Brimberg, og hun var intet mindre end blændende, både hvad angår sang og skuespil. Toscas elsker, maleren Cavaradossi, synges af henholdsvis Rafael Rojas og Danilo Formaggia. På præmieredagen var det Rafael Rojas, som sang partiet. Rojas præsterede en flot og klangfuld maskulin stemme, men haltede lidt bagefter med skuespillet. Scarpia synges af Jørn Pedersen og Robert Hyman. Rollen er bevidst nedtonet, således at Scarpia ved første øjekast ligner en latterlig lille mand, men publikum fornemmer hurtigt rollens dystre farlighed. Den flygtede fange Angelotti, som synges af Jens Bové og Thomas Christian Sigh, gør ikke noget stort indtryk i forestillingen. Den lidt latterlige Sakristan spilles fint af Jesper Brun-Jensen, Spoletta spilles af henholdsvis Erik Bekker Hansen og Tue de Stordeur, Sciarrone af Robert Bøgelund Vinther og Morten Vang, fangevogteren af Lars Fentz Krogh og Bjarne Holm Bidstrup. Endelig spilles den lille hyrdedreng, som af en eller anden grund er placeret inde på selve Engelsborg i slutscenen, af Alexander Fjord Nielsen og Valentin Andersen, begge fra Herning Kirkes Drengekor.
Kulisserne er lavet på en måde, der gør det tydeligt, at der er tænkt mere på, at de skal kunne komme med på turné, end på at de skal danne en troværdig ramme om forestillingen. Der indgår et håndværkerstillads i alle tre akter. Stilladset fungerer rigtigt godt i første akt, hvor Cavaradossi bruger det i sit malerarbejde, men det er mildest talt malplaceret i de to efterfølgende akter.
Musikken, sangen og Ingela Brimbergs vidunderlige vokal og skuespil løfter denne udgave af Tosca til nye højder, men de skrabede kulisser trækker den anden vej, og forestillingen lander på i alt 5 stjerner.
Tosca
Den Jyske Opera, Musikhuset Aarhus
Se spilleplan
