|
|
(Foto: Morten Faurby)
Titlen "Fars dreng" leder måske tanken hen på en eller anden socialrealistisk forestilling om den moderne, bløde mand, men i virkeligheden er det den velkendte historie om Jesus, Guds søn, men fortalt fra et nyt og overraskende perspektiv. Historien er nemlig fortalt af Josef, Jesus' papfar, om man vil, og der er dømt masser af humor.
Forestillingen spilles på Svalegangens foyerscene, hvilket betyder, at man er meget tættere på scenen og i øjenhøjde med skuespilleren.
Rollen som Josef spilles af Hans Rønne, og eftersom han er eneste mand på scenen, står og falder forestillingen bogstavelig talt med hans evner som skuespiller og fortæller. Hans Rønne spiller med en indlevelse og en underfundig humor, så man helt glemmer, at man allerede kender handlingen og ved, hvordan det hele ender.
Det er lidt af en genistreg at lade Josef fortælle historien. Der indflettes en masse oplysninger om, hvordan jøderne forventede, at Messias skulle være, hvor mange forskellige "typer" jøder der var, hvordan man friede til en pige, og hvad det ville sige at være trolovet m.v. På den måde bliver det ikke bare juleevangeliet om igen; der er faktisk noget nyt i det, ud over at det er en anden fortæller.
Det meste af monologen er holdt på et meget humoristisk plan, hvor Josef blandt andet fortæller om nogle af de samtaler/diskussioner han havde med Jesus. Det er dog ikke bar morskab det hele, for der serveres også en række informationer om, hvad romerne gjorde, når de skulle korsfæste nogen, hvor lang tid det tog at dø, og at romerne sommetider knuste benene på den korsfæstede som en barmhjertighedsgerning, for at døden skulle indfinde sig hurtigere. Det er makabert, men tjener til at historien ikke bliver ren morskab og sødsuppe.
Alt i alt en underholdende forestilling, hvor man også lærer noget, i selskab med en skuespiller, som virkelig forstår at fortælle en historie, så publikums opmærksomhed fastholdes fra først til sidst.
Fars dreng
Teatret Svalegangen
Se spilleplan
