"Skrivning for begyndere" har den lange undertitel "Om skønlitterær skrivekunst for begyndere - en personlig refleksion". Læg hér gerne vægt på hhv. suffikset "kunst" på det at skrive samt "personlig" før refleksionen. Det er en elegant indføring i kunsten, ikke håndværket, og personen bag guiden er en mand af sine meningers mod, heldigvis.
Det er en god bog, Skrivning for begyndere. I bogen kan man blandt meget andet læse sig til, hvorfor man i skønlitteraturen faktisk overhovedet ikke må have lov at medtage sådan en sætning: det er en god bog. Adjektiver er fy slemme, fordi de afslører forfatteren, der helst skulle forblive usynlig (og derfor ikke må have en værdiladet mening om noget), fordi adjektiver er upålidelige (har vi samme referenceramme for, hvad en god bog er?), og fordi det visuelle mangler, for hvordan ser "en god bog" egentlig ud?
Se, det var meget om det, man ikke må i skønlitteratur.
Så er der alt det, man gerne må som spire inden for det skønlitterære: være forsker og forske sammen med læseren. Foruden parallellen til at skrive - kunsten at læse og gerningen at udøve læsning - er netop forskningsfilosofien dét, som Pablo Llambias karakteriserer en skønlitterær forfatter ved.
Det er nok også i forskningen og den modige skrivning, at kunstneren adskiller sig fra håndværkeren. En tekst kan og skal ikke konstrueres; den kan ikke udtænkes som del af en "funktion" mellem afsender og modtager (i hvert fald ikke i et arrangement, der må forventes at lykkes efter hensigten), selvom tekstanalyse på skolebænke landet over har tendens til at havne dér.
Forfatterens forskeropgave, i kontrast til formidlingen, går netop gennem fy-fy'et fra lektien om adjektiver. Hvordan kan man i stemninger og billeder beskrive, hvad der foregår i historien, uden at forfatteren bombastisk kommer til at forstyrre som alvidende og guidende? Til den opgave angiver Pablo Llambias en række fine, små øvelser, man sagtens kan hygge sig med, uanset om man måtte have forfatterdrømme eller ej. Beskriv din barndoms køkken, eksempelvis. Læs så teksten højt, for dig selv eller andre. Hvis man ikke kan smage, lugte og fornemme køkkenet ud fra beskrivelsen, er det om igen.
Der er særligt to ting, som gør Skrivning for begyndere til "en god bog": den er vedkommende og relativt let læst, og når man lukker sidste side, kan man tydeligt huske indholdet og de nænsomme, konkrete råd, der gør det muligt at sætte sig til at skrive på sit skuffeværk en smule bedre rustet i selvtilliden end få timer tidligere.
Man mærker i Pablo Llambias' kærlige vejledning hans mange års erfaring som underviser. Det hele er hér kogt ind til en Maggiterning.. og en Maggiterning er jo en kliché - den slags må man heller ikke skrive i skønlitteratur, for så overhøres indholdet.
Derfor vil jeg i stedet give følgende anbefaling: læs den.
Pablo Llambias: Skrivning for begyndere
Gyldendal, 136 sider
ISBN: 9788702171525
