(Foto: Costin Radu)
Der blev budt på to værker denne premiereaften på Det Kongelige Teaters gamle scene. Der var den hvide akt fra "Svanesøen" fra 1877 og et værk skabt til kompagniet, der havde premiere denne torsdag aften i oktober 2015. Der var med andre ord et spænd på næsten 140 år, og det var da også to meget forskellige oplevelser, publikum var vidne til.
Svanesøen bød på vidunderlig dans, storslået musik, melankoli og lidenskab. Jáime Crandall er den ultimative svaneprinsesse med en præcision og indlevelse, så man forstår, at hun smelter prinsens hjerte, samtidig med at vi aner katastrofen i horisonten. De fire små svaner, der diverterede med en af den klassiske ballets mest berømte pas de quatre, var skønne og præcise. Det hele var lige efter bogen.
Det kan man ikke sige om aftenens andet værk In Life & Love & So On. Det er skabt til ballettens eksperimentelle kompagni Corpus af amerikanske Tilman O'Donnell, der blandt andet har været tilknyttet The Forsythe Company i Frankfurt. Her bliver der vendt op og ned på alle begreber. Danserne sidder i orkestergraven bag hver deres nodestativ, og guitarist Mikkel Ploug sidder på scenen med sin guitar. Der er heller ikke meget dans at spore i værket, men en masse snak. Er De forvirret? Det er der al mulig grund til.
Tilman O'Donell har taget udgangspunkt i den franske filosof Alain Badious filosofi om logikken i negation, og hvad der sker, hvis negationen kommer efter i stedet for før, således at udsagnet "Ej blot til lyst" bliver til "Blot til lyst ej". Teksten blev fremført af danserne samtidig med knips med fingrene og trut i små kazoo-fløjter. Det hele gav en sjov effekt, og teksterne af Badiou/O'Donell fremstod næsten som musik eller lyd. Den Kongelige Ballets dansere er professionelle, og der var præcision over hele linjen, og enkelte havde også god diktion. Det ændrer dog ikke ved, at der er en grund til, at skuespillere bruger mange år på at lære at tale, så folk kan forstå dem.
Tilman O'Donell havde sat sig for at stille spørgsmålstegn ved den danske kulturkanon fra 2006. Sylfiden af August Bournonville, Etudes af Harald Lander og Enetime af Flemming Flindt er medtaget heri - alle værker, der opføres på nationalscenen. Fire dansere diskuterede i en video berettigelsen af en kanon. Måske var konklusionen, at man ikke behøvede den og ikke behøvede tradition? Om danserne i virkeligheden har de meninger om "arvesølvet", de gav udtryk for eller ej, eller om de er blevet grebet af øjeblikket og puffet til af O'Donell, skal være uvist.
Et er imidlertid sikkert; at man som tilskuer var lidt på herrens mark, hvis man ikke kendte den kontekst, O'Donells værk skulle ses i. Den til værket arrangerede musik for elektrisk guitar kom fra Sylfiden, Napoli, Enetime og endelig melodien til "Der er et yndigt land", men ikke Etudes? Scenografi fra Sylfiden, Napoli og Enetime blev kørt ind på scenen, men ikke den fra Etudes? Det er så her, der bliver lidt dobbelt forvirring, fordi Napoli ikke er en del af kulturkanon, men det må man tage med. Dansk er den i hvert fald! At undertegnede kunne have ønsket sig lidt sammenhæng og kontinuitet i det, oplægget gik ud på, er så en anden ting.
Det er ikke tit, at der buhes af en forestilling i Danmark, men det var tilfældet denne premiereaften, og det er da helt forfriskende at opleve. Muligvis har det også været en reaktion, Tilman O'Donnell havde forventet eller set frem til. Man kan ikke stikke næsen frem på så radikal en måde uden at have en anelse om, at det ikke er sikkert, at publikum uden videre tager ens værk til sig.
Det var i undertegnedes optik ærgerligt, at 29 toptunede dansere nærmest ikke bevæger sig gennem et helt værk. Værket var dog frisk, sjovt og anderledes, men om det i fremtiden bliver del af en ny kanon er et spørgsmål.
Publikum fik en oplevelse, der var ny, og for en flad 200 kr. over hele salen på denne take-away/2go-aften, og det er herligt, for så kan alle være med. Nogle af pengene vindes dog ind, når teatret tillader sig at tage hele 40 kr. for et kartonprogram på 15 sider med meget begrænset tekst.
DANS2GO
Det Kgl. Teater, Gamle Scene
Se spilleplan
Svanesøen
- den hvide akt
Koreografi: Silja Schandorff og Nikolaj Hübbe, efter Marius Petipa og Lev Ivanov
Musik: Pjotr Tjajkovskij
Scenografi, videodesign og videoprogrammering: Mikki Kunttu
Kostumer: Mia Stensgaard
Videografik: Greenwall Designs AB/David Nordström & Viktor Rundlöf
Dirigent: Jakob Hultberg
Det Kongelige Kapel
In Life & Love & So On
A Choreographic Concert
- præsenteret af Corpus
Koncept og iscenesættelse: Tilman O'Donnell
Film: T.M. Rives
Tekst: Alain Badiou og Tilman O'Donnell
Musikalsk arrangement: Mikkel Ploug
Scenografi og kostumer: Tilman O'Donnell
Lyddesign: Johannes Helberger og Maurice Mersinger/kling klang klong
Lysdesign: Thomas Bek Jensen og Tilman O'Donnell
Guitarist: Mikkel Ploug/Anders Holst
