(Foto: Martin Mydtskov Rønne)
Aarhus Teater og Aveny-T har sammen produceret "Dig & mig for altid". Forestillingen angives at være en musical, men minder mere om en teaterkoncert på grund af den fragmenterede handling. I stykket fremføres sange fra 2000 og fremefter, og publikum der kender og elsker sangene i forvejen får givetvis mest ud af forestillingen.
Manuskriptforfatterne, Ida Maria Rydén og Kenneth Kreutzmann, stiller spørgsmålet: "Hvor langt vil du gå for din næste, din elskede eller Gud?" De forskellige handlingssegmenter foregår med en kirke som kulisse. Kirken er valgt, fordi kirkerummet er rammen for de vigtigste begivenheder i de fleste menneskers liv, nemlig barnedåb, konfirmation, vielse og begravelse. Brugen af kirken som gennemgående kulisse er med til at binde forestillingens enkelte historier sammen.
Musikken fra 2000 og fremefter er blevet kritiseret for at være banal, selvoptaget og navlebeskuende. Tekster uden nogen egentlig handling, men med mærkelige lyde og åndssvage rim. Manuskriptforfatterne mener, at popteksterne i forestillingen måske nok er banale, men de tør tale om det, der betyder noget, når man er ung; de store følelser, sex, svig, ensomhed og jalousi. Det at forestillingen mest handler om at præsentere de udvalgte sange, har betydning for stykkets målgruppe, som vil være primært yngre mennesker, som kender og elsker sangene i forvejen.
I forestillingen medvirker Lars Bom, Pernille Højmark, Mikala Bosetti, Line Krogholm, Niels HP, Mads Hjulmand, Joakim Pedersen, Minh Le Shingara og Veronika Krøll Voetmann. Der synges et differentieret repertoire af sange lige fra "Undskyld so" (LOC) over "De første kærester på månen" (TV2) til "Sommer i Europa" (Rasmus Nøhr). Alle de medvirkende synger og spiller fremragende. Line Krogholm imponerer med sin glasklare stemme, og særligt scenen, hvor hun skal skifte mellem at synge falsk og helt klart, rammer hun helt rent.
De enkelte historier i forestillingen behandler aktiv dødshjælp, homoseksualitet, flygtninge kontra medmenneskelighed, selviscenesættelse med videre. Scenen med barnedåben, der ender med at handle mere om at få taget billeder end selve dåbshandlingen, er også en meget humoristisk kommentar til selfie-kulturen.
Forestillingen har ikke en egentlig rød tråd. Nogle af personerne som f.eks. præsten og kirketjeneren er gennemgående, men de mange skift i scener, der ikke rigtigt har noget med hinanden at gøre, giver et rodet indtryk. Det virker, som om man har villet lave en forestilling, der præsenterer nogle af de sange, som har tegnet Danmark fra 2000 og frem og derefter givet sig til at lede efter historier, der kunne præsentere sangene på en ny og overraskende måde. De enkelte sange indgår derfor kun i en sidehistorie eller sketch og ikke i en samlet fortælling, som man ville forvente af en musical.
Historierne slår ned forskellige steder i følelsesregisteret, nogle er morsomme, andre er sørgelige, nogle vækker afsky eller nysgerrighed, og forfatterne har netop villet vække nogle følelser i publikum. Problemet er bare, at historierne peger i så mange forskellige retninger, at den ender med slet ikke at flytte publikum nogen steder hen.
DIG & MIG FOR ALTID
Aarhus Teater
Se spilleplan
