Fler nyheter

 
Teater
Napoli - den ny by

Hitta gamla nyheter:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Napoli - den ny by
Ti 10 jun 2003

Den gamle by rundt på dansegulvet

Arvesølvet bliver pudset alvorligt op i Tim Rushtons moderne version af Bournonvilleballetten 'Napoli - Fiskeren og hans brud'. Trods fravalg af essentielle rekvisitter kunne der godt være gået endnu grundigere til værks i udryddelsen af effekter. Men den ny musik, filmstrimler og anderledes scenografi er forfriskende

Klichéerne er pillet ud af den mere end 160årige ballet 'Napoli' i den version, Nyt Dansk Danseteater præsenterer på Stærekassen. Kendere af nationalballetten vil vide, at Bournonvilles kronologiske opbygning er bibeholdt, ligesom historiens psykologiske tolkning lever og ånder i nyopførelsen.

Napoli er ikke længere den fysiske stad ved Italiens rand, men et pop-art diskotek i storbyen. Teresina er omformet til en selvsikker, chokoladelækker dansegazelle, som gulvets mænd og kvinder naturligt drages mod. En flygtig forbindelse indgås, og nærmest parafrasisk i forhold til originalversionen glider Marylise Tanvets gazelle over i en mere dyster 2. scene, hvor glemslen nær tager livet af kærlighedens nyopdagede objekt. Najade-optrinnet er smerteligt smukt og moderniseringen værdigt som eneste scene, der er forbedret snarere end forværret.

Ny dans kræver ny musik, og Kæv Gliemann har med stor kunstnerisk snilde komponeret sit værk med indlagte tråde, der forbinder fortid og nutid. Teresina har sit eget klavertema, og flere elementer fra 3.akts oprindelige Tarantel-dans er inkorporeret i den afsluttende glædesrus, der også i den moderne version er krydret af tamburiner, som skifter hånd mellem danserne.

Traditionen får et skud for boven med Tim Rushtons eksperiment, men han kunne sagtens have ført øvelsen videre endnu. De to indlagte filmstrimler tilfører 'Napoli - Den ny By' et udtryk, der gør forestillingen sart og nærværende, hvor sceneskiftet til diskoteket ikke er rent misforstået, men alligevel fremmedgørende. Moderne dans kontra klassisk ballet lider under at skulle tage flere bevægelser i brug for at opnå samme effekt, og det trætter i længden, så selv den mest nyhedshungrende kan savne gode, gamle Bournonvilledansere!