Fler nyheter

 
Övrigt
Kulturnat i Århus

Hitta gamla nyheter:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Kulturnat i Århus
Må 13 okt 2003

Den 10. oktober 2003 var der kulturnat i Århus med undertitlen "Lys i natten". I den forbindelse var der lavet mange kulturarrangementer forskellige steder i byen. Sjovt nok var der gjort mest ud af kulturnatten på steder som ikke normal forbindes med kultur, mens de kulturelle højborge som Musikhuset og Århus teater havde gjort mindre ud af det.

Musikhuset havde et arrangement som hed Lys i natten, hvor den nybyggede foyer blev belyst indefra af musikhusets lysteknikere. Det var ikke specielt ophidsende, til gengæld kunne man på den anden side af Frederiksgade se at haven ved rådhuset var oplyst af mange små lygter og de almindelige lygtepæle var i dagens anledning blevet afskærmet for ikke at ødelægge illusionen af at gå i en eventyrpark.

Ved rådhuset kunne man også komme op i klokketårnet og se Århus by night fra oven, hvis man altså havde kondition til at komme op af alle trapperne. Fra toppen af rådhustårnet kunne man se at der også blev holdt kulturnat på baneterrænet, hvor der var sat blinkende lys op. Inde i selve rådhushallen var der lavet et loungemiljø med elektronisk musik, desuden blev der lavet videoprojektioner op på nogle hvidestofstykker, som var sat op så de lignede sejl i det store rum.

I centralværkstedet kunne sidde og lade sig underholde hele aftenen. Her fulgte den ene type underholdning den anden og det var også her kulturnatten officielt blev åbnet. Her kunne man møde kontrollør Madsen, høre The Hack Pack, overvære en fantastisk operacollage sammensat af solister fra den jyske opera og meget mere.

I banegårdshallen i nærheden blev der satset på at vise forskellige dans. Man kunne både se afrikansk trommedans og fyrig tango, hvis man altså var høj nok, for der var desværre ikke gjort noget for at afskærme en plads eller bygge en scene. Resultatet var at folk stimlede sammen i en lille rundkreds omkring de optrædende så publikum på de bagerste rækker intet kunne se. Det var synd for det var et spændende arrangement, på et sted der ikke umiddelbart forbindes med kultur.

Huset i Århus bød også på mange forskellige arrangementer, ligesom alle de små teatre i Århus kunne byde på mange forskellige oplevelser lige fra erotisk dukketeater på svalegangen til syngepiger og klovne hos henholdsvis Rosenteateret og Katapult. I Ridehuset var der lavet en slags musikcafé, hvor folk kunne sidde og høre forskellig undergrundsmusik. Dette arrangementet vart samtidig startskuddet til kulturfestivallen "Kulturama" som afholdes i ridehuset.

På kulturnatten var der også mulighed for at lære noget om naturvidenskab og teknik. Steno museet arrangerede "Farvet lys i natten", med kemiforsøg i farver og lyd for at vise hvordan fyrværkeri bliver farvet. På Århus universitet kunne man se fremtidens hjem og få digitale oplevelser gennem 3D visualiseringer og videoproduktion.

Der var mange flere arrangementer end ovennævnte og hvis det ikke havde været så koldt, kunne man godt have ønsket sig at kulturnatten havde varet længere end til klokken 24.00...