Fler nyheter

 
Litteratur
Af læsningens historie

Hitta gamla nyheter:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Af læsningens historie
Må 2 feb 2004

Alberto Manguel har udgivet en lystvandring gennem læsningens historie, hvor han gennemgår alt fra sumeriske lertavler og japanske pudebøger til trykkekunstens opståen, fra en persisk storvesir, hvis kameler gik i alfabetisk rækkefølge til en fransk bogtyv i 1800-tallet. Den er både underholdende og oplysende, og et absolut must for enhver bogelsker!

Læsning, filosofi og politik
Læsning er meget mere end blot at læse bøger: man læser kort, ansigtsudtryk, bevægelser, dyrespor, noder etc. I islam er Koranen en af Guds attributter, og i den jødisk-kristne tradition opfattes universet som en skrevet bog af tal og bogstaver. Derfor siger forfatteren: "Vi læser for at forstå, eller begynde at forstå. Vi kan ikke lade være med at læse. At læse er næsten en lige så livsvigtig funktion for os som at trække vejret." Men den læsende er også utilnærmelig for resten af verden, hvilket giver sig udslag i at "Læseheste kanøfles... Den almindelige frygt for hvad en læser kunne foretage sig mellem siderne i en bog, er som den evige frygt mænd har, for hvad kvinder kunne foretage sig med hemmelige steder på deres krop".

Alberto Manguel slår også litteraturens rolle i et politisk samfund fast: "Populistiske regimer forlanger, at vi glemmer, og derfor stempler de bøger som overflødig luksus; totalitære regimer forlanger at vi ikke tænker, og derfor bandlyser, truer og censurerer de. Begge har generelt brug for at vi lader os fordumme, og at vi ydmygt accepterer vores degradering".

Bogen indeholder dog ikke kun disse politiske og filosofiske overvejelser, men også den personlige beretning om hans møde med den næsten blinde Jorge Louis Borges, for hvem han læste højt i flere år. Man får et uvurderligt indblik i den geniale forfatters personlighed og hvordan han lod sig inspirere af andre værker: "Borges troede ikke på systematiske biografier og opmuntrede til den slags utro læsning."

Former for læsning
Alberto Manguel fører os herefter gennem hele læsningens historie, begyndende med syriske piktografiske tavler fra det 4. årh. f.Kr. Hvordan læser man sådanne skygger af længst svunden tid? Herefter følger alle mulige læsningens anekdoter om Augustin, der ikke blev betalt af sine elever; om middelalderens lærde, der i læsningen søgte ekkoet af Guds ord, om højtlæsningens sociale funktion i det 18. årh.s Frankrig, om bogtrykkerkunstens opståelse osv. - en hel kulturhistorie møder os qua læsningen.

Det er dog ikke kun den hjemlige kultur og dens udvikling, vi præsenteres for - tværtimod er læsningen også porten til alverdens fremmede kulturer: Fantastiske japanske træsnit og de enestående pudebøger, en storvesir med alfabetiserede kamel-karavaner samt et foto fra 1865 af læsende, afrikanske slaver. Samtidigt fremvises også paralleller i læsningens historie, såsom bogbrændinger i det 16. årh.s Japan og i Nazi-Tyskland. Læsningen fremstilles som det tværkulturelle, almenmenneskelige bindeled gennem alle tider.

Af læsningens historie er både morsom, fordi den præsenterer små pudsige historier, man ikke har hørt før, og oplysende, fordi Manguel fortæller detaljeret. Den er trods sine 384 sider overskuelig og letlæst - bortset fra at de fleste næppe kender alle de forfattere, der henvises til; desuden er den forsynet med et indeks. Bogen er fyldt med flotte illustrationer, desværre kun sort-hvid. Havde man ofret farveillustrationer på den, ville den unægteligt have været endnu mere unik; men det ville prisen formentlig også... Udover at den fastholder litteraturens samfundsmæssige betydning belyst gennem hele verdenshistorien, kan den måske give den almindelige ikke-læsehest en ide om, hvad der foregår i hovedet (og hjertet) på en ægte, lidenskabelig bogorm, og den vil i hvert fald give sidstnævnte et fingerpeg om, at ikke hele verden er gået af lave, og at der dog er enkelte, der endnu kan falde i svime over litteraturen.

Køb eller bestil bogen hos bog&idé

Man må være opfindsom for at være en god læser. Ralph W. Emerson, 1837