Fler nyheter

 
Utställning
Det levende museum

Hitta gamla nyheter:
Gammel nyhed fra KultuNauts arkiv
 
Det levende museum
On 4 feb 2004

På lørdag den 7. februar genåbner den moderne tilbygning på Statens Museum for Kunst, der på grund af dårlig akkustik ikke har været i brug, siden den stod færdig for fem år siden. Ved samme lejlighed er en del af museets skulpturer blevet renoveret, og nu kan publikum for første gang opleve Skulpturgaden, som den oprindeligt var tænkt.

Scenen
Statens Museum for Kunst har sammensat et nyt, varieret sceneprogram, der skal supplere billedkunsten for forskellig vis: Ved hjælp af foredrag, debatter, højtlæsning, gudstjenester og smagsprøver fra Det Kongelige Teater skal SMK for alvor blive Danmarks levende kunstmuseum. Februar måned byder på så forskellige ting som Røverhistorier for børn, en guidet tur med skuespilleren Sofie Stougaard, forskellige foredrag om Pilos Salvingsportræt, Gijsbrecht og Kunstkammeret og Grafik fra Melchior Lorck til i dag.

Søndag den 22. februar kl. 10.15 kan man oven i købet komme til museumsgudstjeneste og koncert ved Johannes Møllehave og Anne Linnet. Gudstjenesten vil være en dialog, hvor gudstjeneste og sang mødes i et interaktivt samspil. Anne Linnet vil, udover nogle af sine egne sange og salmer, synge sangene fra samarbejdet med Johannes Møllehave.
Gudstjenesten afholdes på Scenen i Skulpturgaden. Der er fri entré, men der skal betales entré, hvis samlinger og udstillinger efterfølgende besøges.

Skulpturgaden


Den glasoverdækkede skulpturgade befinder sig mellem den Dahlerups gamle og Indrios nye, enkle museumsbygning og er en smuk måde at forene de to på. Den røde murstensfacade med den kraftige granitsokkel og sandstensprofilerne en flot baggrund for de 70 meget forskelligartede skulpturer fra Den Kongelige Skulptursamling. Disse er et udvalg af den permanente udstilling, der ved hjælp af Hermod Lannungs Museumsfond har fået en tiltrængt opfriskning efter i årevis at have stået udenfor mellem buskene. Udvalget vil blive udskiftet med jævne mellemrum. Skulpturgaden er delt i to: den østlige (i forhold til døren) og den vestlige, der er bygget op på hver deres måde.

Den østlige del af skulpturgaden er en kronologisk gennemgang af skulpturens historie i Danmark fra midten af 1800-tallet med Thorvaldsens klassiske idealer over Vilhelm Bissen og Kai Nielsen frem til i dag - med den nyerhvervede Uden titel (siddende mand med prikker på blåt tæppe) af Peter Land, 2004. De sidste skulpturer i rækken viser en tendens til stadig mere ukonventionelle materialer og fri fabulering (løst fra klassiske myter) eller referenceløs abstraktion.

Vestgaden derimod fungerer som koncentrerede, tematiske nedslag i kunsthistorien, efter koncepter som "formen", f.eks. en søjle eller samspillet mellem to figurer - både i kamp som Jerichaus Panterjægeren og i elskov som Priors Amor og Psyke. Man skal huske at besøge alle krinkelkrogene, for der gemmer der sig blandt meget andet en del statuetter og Christian Lemmerz uhyggelige Gestalt (Todesfigur).

Udstillinger
Med genåbningen bliver det igen muligt at besøge Børnenes Kunstmuseum og X-rummet. I Børnenes Kunstmuseum fokuseres der på begreberne Fortælling, myte og drøm, og ideen med udstillingen er at sætte gang i børnenes egen fantasi og forestillingsevne. Børnene bliver både præsenteret for Rene Schmidts mærkelige skulptur, der hænger ned fra loftet og Wilhelm Freddies drømmeagtige Sensuelt interiør. Til udstillingen udgives der en børneguide, foruden undervisningsmateriale.

I X-rummet kan man opleve den finske billedkunstner Salla Tykkäs særprægede og indtryksfulde kortfilmstriologi, der for første gang vises i Danmark. Trilogien består af de tre film Lasso, Thriller og Cave. Stemningen er intens og foruroligende, og der er en fornemmelse af at bevæge sig ind på forbudt område - f.eks. da den unge pige i Lasso indtager voyeurens rolle og opslugt betragter en ung mand i bar overkrop, der på sin side er helt opslugt af at springe gennem sin lasso. Thriller er som navnet antyder bygget op som en gyser, billede og musik er konstant ildevarslende og hovedpersonen virker uhyggelig, selvom (eller måske fordi), det aldrig bliver klart, hvad der fremkalder uhyggen. Endelig er der Cave, hvor en ung kvinde befinder sig i en hule, hvor hun tydeligvis ikke har noget at bestille. Mænd borer ind i klippen, men da de er færdige, er hun nødt til at gemme sig for at undgå at blive opdaget. Cave og dermed hele trilogien afsluttes dog med blik ud over den finske natur, ledsaget af blid, beroligende musik.

Se hvad der sker på Statens Museum for Kunst.