Det var folk i alle aldersklasser, der var dukket op, da tyske Kraftwerk den 14. og 15. februar gav koncert i KB-Hallen - som et af de første stop på deres verdenstur. Anledningen var naturligvis udgivelsen af albummet Tour de France sidste efterår, men der var heldigvis også masser af plads til klassikerne.
Touren og klassikerne
Efter en kort intro, hvor Kraftwerk sås i silhuet, kom Hütter, Schmitz, Hilpert og Schneider til syne foran hver sin computer iført mørkegrå jakkesæt over de velkendte røde skjorter med sorte slips: Nok bevægede Ralf Hütter munden, når han sang; men ellers blev Die Mensch-Maschine på en gang spillet og synliggjort af de stift ubevægelige bandmedlemmer. Efter Expo 2000 fulgte de tre etapper fra Tour de France 2003, Vitamin og den originale Tour de France fra 1983.
Det var dog, da de herefter begyndte med klassikerne, fahren, fahren, fahren auf der Autobahn og Das Modell, sunget på engelsk, at publikum var mest begejstrede. Storskærmen bag ved bandet skiftede naturligvis grafik fra sang til sang, fra cykelløb og piller til motorvej osv. Langsomt gav hele salen sig til at gynge med til de elektroniske takter. Nu fulgte Neon Lights, Sellafield II - Radioactivity og Trans Europe Express.
Tæppe på tæppe
Her gik tæppet første gang, og publikum fik snart klappet Kraftwerk tilbage på scenen. Disse var imens blevet udstyret med små blinkende røde lys som i videoen til Die Roboter. Nu fulgte alle computersangene: Computerwelt (Numbers), Heimcomputer og Taschenrechner. Tæppe igen. Danskerne, der endeligt var ved at finde rytmerne, begyndte at råbe Zugabe, og da lyset forblev slukket, virkede et ekstranummer meget sandsynligt, selvom der skulle klappes længe.
Da tæppet igen blev trukket fra, var Kraftwerk til almen begejstring blevet erstattet af fire robotter, der spillede Die Roboter. Det var det perfekte slutnummer, og salen boblede. Men da tæppet nu blev trukket for, ledsaget af heftige klapsalver, bredte der sig almen forvirring over, at lyset ikke blev tændt, samtidigt med at gardinerne forblev lukkede. En hel del fans nåede faktisk at forlade salen, før musikken pludselig lød igen, og Kraftwerk serverede de tre sidste encore: Iklædt dragter med lysende neongrønne striber sang de Elektro Kardiogramm og Aero Dynamik, før de forsvandt fra scenen, en efter en til Music Non Stop. Musikken spiller videre på en tom scene som absolut hyldest til og bekræftelse af teknikken.
Fortidens fremtid i dag
At se og høre Kraftwerk var helt bestemt en stor musikalsk oplevelse, selvom de mange pauser, der jo i realiteten var kostumeskift, virkede forvirrende. Numre som Die Mensch-Maschine og Die Roboter rummer endnu den samme hypnotiske kraft, som da de kom frem, og Kraftwerks musik virker stadigvæk så fremtidig og ultra-moderne som for 30 år siden. Illusionen om tingsliggjort perfektion stråler fra de nærmest livløse musikere; mens publikum bombarderes af farver, tekst og billeder fra storskærmen. Efter den ca. 2 timer og 15 min. tumlede folk væk i en sanserus, der for den skrivendes vedkommende ikke helt har lagt sig endnu.
