Lad det være sagt med det samme, der er ingen tvivl om, at der er blevet udklækket et hold af superdygtige skuespillere i år, som vi nok skal få meget glæde af at opleve i rigtige mange forestillinger i årene der kommer. Alle er gennemførte i deres roller i skuespillerskolens afgangsforestilling, lige fra de fuldendte kostumer til deres anvendelse af det rigtige kropssprog til de roller, de spiller.
Drøm om efteråret
Det er lykkes at få den kendte norske dramatiker Jon Fosse til at skrive stykket Sa Ka La til opførelse ved skuespillerskolens afgangsforestilling, som havde verdenspremiere i Århus teater den 24. april. For at alle eleverne kan få lige meget at arbejde med, blev der også opført uddrag fra Jon Fosses Drøm om efteråret fra 1999. Forestillingerne har det tilfælles, at personerne i dem taler sammen, men ikke om det de egentlig vil tale om; man har hele tiden en fornemmelse af, at der er noget, der ikke bliver sagt.
Afgangsforestillingen begynder med uddrag fra Jon Fosses Drøm om efteråret. Mads Riisom spiller manden og Pil Egholm kvinden. Begge de unge skuespillere er meget troværdige i deres roller især virker Pil Egholm meget stærk. Mads Riisom kan godt virke en anelse usleben, men om det er på grund af rollen, hvor han er en mand, som er helt klar over, at han er ved at indlade sig på noget, der er forkert, eller om det er nerver er svært at sige. I rollen som ægtemanden Carsten i Sa Ka La er Mads Riisom helt igennem troværdig og den måde, han via sit kropssprog gør svigersønnerne opmærksom på, at Trine (Pil Egholm) tilhører ham, virker meget gennemført.
Sa Ka La
Sa Ka La består egentlig af to parallelle forløb. Et hvor svigersønnerne Henning og Johannes sidder og venter på de andre gæster, fordi de skal fejre familiens overhoved, Mammas 60 års fødselsdag og et andet, hvor Mamma bliver kørt ind på hospitalet efter at have fået et slagtilfælde.
Skuespillerne kan ikke umiddelbart sammenlignes, da deres roller er meget forskellige. Karin Bang Heinemeier, som spiller den yngste datter, Nora, har nok den sværeste rolle overhovedet, fordi den er så følelsesladet. Hun har et stærkt bånd til moderen og er dybt fortvivlet over slagtilfældet og skal både spille fortvivlet, forladt og i sorg på samme tid. Hun klarer det rigtigt godt, men det er svært at være på hele tiden.
Så vidt vides har skuespillerne selv været ansvarlige for at definere de relationer, der er mellem karaktererne i stykket, og det er især rigtigt godt skildret mellem de tre søskende. Allerede inden man får at vide, hvem af søstrene, som kommer ind på hospitalet sammen med moderen, er man ikke i tvivl om, at det er lillesøsteren p.g.a den typiske rollefordeling i en søskendeflok. Charlotte 
Rathnov i rollen som storesøsteren Hilde skildrer en person, som er vandt til at være styrende, stærk og passe på de mindre søskende. Broderen Ola (Mikkel R. Arndt) er den lidt utilpassede, meget følsomme og tænkende lillebror, som ingen rigtig regner for noget, lidt af en type som en af svigersønnerne siger. Det er også helt typisk, at Hilde har giftet sig med en lillebrortype, den temmelig lalleglade Henning, som er så vandt til konens perfektionisme, at han automatisk går og retter på stolenes placering hele tiden. Nora har derimod giftet sig med en typisk storebrortype, nemlig Johannes spillet af Thomas Guldberg Madsen, som er meget troværdig i denne rolle.
Sascha World er helt fantastisk som moderen der har fået et slagtilfælde og har svært ved at tale. Ingen kunne være i tvivl om, at den kvinde havde fået et slagtilfælde og er døden nær. Josephine Nørring spiller også en utrolig overbevisende sygeplejerske, alt lige fra hendes måde at stå på til hendes ansigtsmimik og måde at tale til de pårørende på skriger nyuddannet sygeplejerske, som har svært ved følelser og i øvrigt har travlt.
